21-8-2019
Med Hanne.

NOTE: John Hattie - synlige mål / læring

Tjek op på salamander erklæringen og dens diskurser
Differentiering:

- Hvad er det
- Hvorfor
- Hvordan

vi skal se på hvad det betyder didaktisk at vores elever er så forskellige.

Tag afsæt i Hiim og Hippe

• Hvad forstår du ved undervisningsdifferentiering

• Hvordan differentierer du

• Bud på forståelse og eksempler i plenum

INDSÆT BILLEDER

vi skal indkredse nogle nøgleord der viser differentiering i udleverede tekster...
Vores gruppe kigger på Esnord pædagogisk-didaktisk udgangspunkt.


Klafki snakker om ydre og indre differentiering.
det indre er det fælles mål
Det ydre er når den enkelte elev kan nu videre / højere niveau

Model for diff. undervisning... SE PP
Det kan bruges til at planlægge undervisning efter
eller midtvejs evaluering af forløbet....

1. hvad skal vi lave i dag feed up
feed ward hvilke trædesten har vi til at nå målet.4

Gruppearbejde med Darko og Mads.
Vi skal udfylde diff. skema...
Vi skal vende os til at bruge skemaet som værktøj når vi tænker differentieret undervisning.

studietube!!!!!

I praxis online er der interaktivt indhold P5H. den kan bruges til at lægge quizzer og lignendne ind i eksisterende film.

HUSK KHAN ACADEMY YOUTUBE




Jeg skal fortsætte med min case.

----------------------------
Jeg er lige startet en fysik klasse op i går. Der er VIRKELIG brug for brug af deltagerforudsætninger og differentieret undervisning......

Case 1:

Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto. 

Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")

Deltagerforudsætninger:

Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.

(her ønskede Anna en uddybning. Det er hér casen skal træde frem)

Problemstilling: fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.

Kort ridset op er mit problem altså:

• Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
• Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
• Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
• Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
• Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.

6.UV.dag
27-11-2018

Note 2 self. Tjek lige op på hvad der skulle ses af videoer i dag.

Supernote: Dewey var Reform pædagog
Husk når vi snakker didaktik skal vi stå uden for og kigge ind i klassen :-)

Opgave i klassen.

LAVET SAMMEN MED ANNE:
Øvelse slide 7: Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstands potentiale

Illeris præsenterer kompetence blomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.

refleksions spørgsmål: vi mangler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.

Fra tavlen:

Anne og Jeg lavede spørgsmål 1

Kim og mads lavede spørgsmål 2

Daniel og Amjad 3

Klafki. Han siger MAN IKKE KAN SÆTTE TINGENE I KASSER. Hvis vi kigger på den klassiske dannelsesteori, samler han kasserne under et navn.

KATEGORIAL DANNELSE 3 ting er sigtet

DETTE ER SIGTET. Det vi skal gå efter Vi skal udvikle tre ting Solidaritet selvbestemmelse og medbestemmelse

Se også hans 5 grundspørgsmål i slide for dagen.

Det som illeris gør er så at skyde det hele i sænk. Han sammenfatter ALT litteratur og laver den famøse blomst :-)

Klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om kompetencer.

Vi skal også lige have styr på at linke til hinandens blog så here goes:

Annes blog for 6.UV.DAG

Wolfgang Klafkis dannelsesteori

24-11-2018

Modul.2

Wolfgang Klafkis dannelsesteori

En Kritisk-konstruktivistisk videnskabelig pædagogik.

Billedet som jeg brugte i Thinglink er først lavet i Padlet.
Derefter er screenshot uploadet til thinglink til bearbejdning 😀

😀 Easy Piecy 😀

23-11-2018 

Store læsedag.

Damn der er meget at læse!

Så nu vil jeg prøve noget nyt. 

Jeg har denne gang taget noter via optagelser fra min telefon. Det krævede lidt at kringle hvordan. Men nu tror jeg det kører 😀😀

Jeg læste først Illeris Det udvidede kompetencebegreb

Se også dette gode link

Lyt til nedenstående 😀😀

1. del: Indledning, Kreativitet.

2. del: Fantasi, Kombinationsevne, Fleksibilitet.

3. del: Empati, Intuition, Kritisk tilgang, Modstandspotentiale, 

Hvis jeg skal opsummere med Illeris egne ord. Så siger han

Citat: 

Mit bud på en sådan kort og samlende definition er at:

Kompetence udgøres af helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede kapaciteter, dispositioner og potentialer, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger, beslut­ninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer.

Der vil jeg jo mene det kan gøres MEGET nemmere.

Som jeg læser og forstår det, så drejer det sig om, man ikke kan se læring som et enkelt produkt indeholdende fakta og viden. Man er nød til at se på mennesket i et holistisk perspektiv:-)

Der bliver også nævnt spejlneuroner op til flere gange.

CITAT:

hvad er spejlneuroner?

Kort fortalt er spejlneuroner nogle særlige hjerneceller i vores hjernebark, som er aktive under to forskellige forhold: 1) hvis vi udfører en bestemt handling, og 2) hvis vi ser et andet individ udføre den samme handling. Spejlneuronerne tillader os derfor hurtigt og smertefrit at genkende andres personers bevægelser, og giver os dermed muligheden for at efterligne disse bevægelser selv. Betegnelsen "spejlneuroner" henviser naturligvis til denne egenskab, idet vi dermed er i stand til at "spejle" andres bevægelser med vores egen krop.
Spejlneuronerne blev oprindeligt - mere eller mindre ved et tilfælde - opdaget i hjernen hos rhesusaber. De er (hos både aber og mennesker) primært beliggende i den præmotoriske kortex, dvs. den del af hjernen, som vi bruger til at planlægge og kontrollere vores bevægelser med. Allerede i de tidlige forsøg med aber viste det sig imidlertid, at spejlneuronerne udviser en række karakteristiske træk, som gør deres funktion langt mere vidtrækkende end blot til at genkende og efterligne - dvs. at efterabe - andres bevægelser.

Set 23-11-2018 på http://www.peterlundmadsen.dk/arkiv/hjernekisten/spejlneuroner/sproget-i-spejlet/hvad-er-spejlneuroner