24-09-2019

Problemstilling:
Hvordan kan jeg via indsigt i deltagerforudsætninger sikre, at elevens motivation styrkes både teoretisk, men også praktisk, når det gælder emner han ikke har arbejdet med før.

Til opgaven

- Analysen der prøver at forstå deres modstand
- Kig på flipped classroom
- Teksten "Motivation, modstand, læring" + supplerende tekst (4.Uv.dag)
- Skal fokus ligge på MOTIVATION eller noget andet....
- Brug eventuelt ISA i en perspektivering (modstykke til Martin)
- Wahlgren - fra behov til deltagelse
- Svejgaard - 4 udviklingsniveauer
- Tjek op på praksis læringsmodellen.

-----------------

det er klart analysen som er vigtigst.
Hvad er det jeg kan se når jeg tager disse analyse briller på.
Hvad kan jeg IKKE se også.

pædagogik er en samle teori.

I analysen skal man
- hvordan kan jeg forstå det
- hvordan kan jeg gå til det
- hvordan kan jeg håndtere det didaktisk.

husk at forholde dig kritisk den HVORDAN du har samlet din empiri

Husk analysen er mere undersøgende og diskuterende.

teorien må meget gerne ligge flettet ind i analysen. Skal ikke være for sig selv.
Husk hele tiden at være tro mod de "briller" man vælger at tage på.
Altså er det Dysthe så hold dig til hendes teori.
I perspektivering kunne man nævne ziehe hvis ikke han er en del af analysen i forvejen.

Husk når vi skal have vejledning. Skal vi sende tingene SENEST kl. 16 dagen før.

Husk vejledningen er 30 min.

lad praksis sætte dagsorden IKKE teorien.

kig under motivation læring og mestring

----------------

Individuel vejledning:

- Hvad har du brug for at komme videre?
- Hvordan foretrækker du vejledning?

26-9-2019 + 1-10-2019
30 min. pr. gang.

Motivation som hovedtema

Teori:
Ziehe og/eller juul

Didaktisk tilgang:
Olga Dysthe - Dialogisk klasserum
Karin Svejgaard - klasseledelse - Lærer som instruktør og træner / samtalepartner

eksamen case

HUSK....
Ideer til empiri.
Elever skal nævne deres stærke sider.... Hvordan kan vi arbejde med dem....


Omtalte elevs navn er ændret til Martin

CASE Eksamen Jeg er normalt kontakt / faglærer på GF1 og GF2 auto.
Grundet min egen uddannelse (PD) har jeg frasagt denne funktion, til jeg er færdig med min PD.
Jeg har blandt andet undervist i grundfaget Fysik på GF2 auto i perioden. Det er her, Jeg har gjort mig nogle interessante observationer som har sat tanker i gang hos mig.

Jeg er 2 uger inde i starten af Grundforløb 2 (gf2) Auto. Det er en GF2 klasse som består af elever som ikke nødvendigvis kommer direkte fra folkeskolen og/eller anden uddannelse. Det vil sige klassen består af drenge og piger i alderen 16 - 34 i dette tilfælde. Ydermere er der elever som kommer med A og B niveauer fra gymnasiet og andre som kommer med et "under middel" folkeskole papir.
Jeg har fysik med klassen 1 gang om ugen 4 lektioner af gangen. Det er 2. gang vi ser hinanden, klassen og Jeg. Jeg har grundet min "normale" funktion som faglærer, indsigt i hvad de skal lære rent fagfagligt. Det er også grunden til vi skal arbejde med nogle opgaver som jeg VED er meget praksisnære. Så intet af det fysik vi skal igennem, er irrelevant for deres uddannelse som automekaniker.

Jeg starter dagen ud med en PowerPoint præsentation som beskriver vores mål for de næste par gange. Vi skal arbejde med beregning af bremsekraft i hydrauliske systemer. Samt arbejde med forståelsen af mekanisk kraft som omdannes til hydraulisk kraft. Efter gennemgang af læringsmålene går vi i gang med emnet inklusiv den nødvendige teori. Efter endt gennemgang af teorien kan jeg se og forstå, at ca halvdelen af klassen har fanget "budskabet" den anden halvdel skal nok lige have teorien inkl. eksempler én gang eller to mere. Jeg har forberedt mig på denne situation ved at have nogle ekstra opgaver som ikke er særlig guidede. Det vil sige de kræver indsigt i teorien samt en hvis form for abstrakt tankegang. Forstået såen at de "gode" elever ikke bare kan sætte sig ud og løse opgaverne i løbet af 5 min.
Efter første gennemgang siger jeg, at dem som føler de har styr på materialet og ikke skal have mere teori, kan sætte sig ud og arbejde med de opgaver jeg har liggende.


OBSERVATION af mig (Martin)

Fredag 6-9-2019

Observation af Martin GF2 auto

Jeg har snakket med Martin. Det viser sig han skruer med sin far.

Jeg fangede det for han nævnte ”såen plejer jeg at gøre”……

Nu er jeg pludselig ude i at hans mangel på engagement måske skyldes han ”tror” han kan tingene i forvejen.

Hvor jeg i starten havde en antagelse om hans habitus lå til grund for eventuelt modstand eller barriere mod læring

Obs. Fortsætter…

OBSERVATION af kontaktlærer

Han har scoret 2 i praktisk og 4 i X-prøve, dagligdag, værkstedsopgave

Han har 12 lektioners fravær 5 uger inde i forløbet

Han har utrolig svært teori. Har styr på basis viden, men det halter voldsomt når man går lidt i dybden.

Han har en forudindtaget opgivenhed så snart der er teori på bordet.

Hans X-prøve bærer præg af han godt kan navne på komponenter. Altså hans faglige sprog er rimelig godt. Men igen er alt teori en stor hurdle.

INTERVIEW (Martin)

Jeg er kommet frem til at det kræver lidt mere end observation, hvis jeg skal få noget brugbart ud af Martin. Derfor vil jeg lave et interview med ham, Hvis han vil deltage, I hope :-)

vores projekt

Vi skal huske
- ÅBNE-SAMLE-LUKKE
- Hvor bringer vi de 4 dimensioner i spil
- Didatik

-----------

gf 2 gast, 5-10 dage

projektet- vores bobler og eksperimenthjul gennemgås med klassen. hvad er målet og hvad måles de på.

præfase:

dag 1: forandringsbehov afdækkes ved at fagperson udefra fx køkkenchef kommer ind og beskriver et konkret behov, det kunne være et element til en ret. fx grøn garniture til en grillet svinekotelet. han beskriver så præcist så mulig hvad rammerne er.

vi opsamler i plenum hvad vi har hørt og hvad opgaven så er

eleverne får nu tid til at tænke, det kan ske på skolen, gåtur eller andet de ønsker. de skal reflektere over hvad fagpersonen har sagt og hvad man tænker om det (Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).

brainstorm: film vises om brainstorm vises, hver elev kommer med  minimum 3 forslag hver til retter, de sættes på tavlen og organiseres i kategorier. nu er der ro i klassen, hver elev får en seddel hvorpå de skriver den kategori de tænker har størst potentiale i forhold til kundens ønsker og deres navn. Nu sætter vi navnene op til kategorierne og grupperne er dermed dannet. HVIS det er meget ujævnt i antal deler vi grupperne i 2, men de beholder emnet.

vores begrundelse for gruppedannelse: entreprenørskabsforløbet er en anderledes måde at arbejde og tænke på. Derfor vil vores vurdering af fagligt stærke/svage elever ikke nødvendigvis gøre sig gældende i dette projekt. Derfor vælger vi at det er elevernes egen interesse og motivation der er base for gruppedannelse.

dag 2, første halvdel:

brainstorm i grupperne på muligheder med valgte emne, evt. gåtur til Føtex, kig menukort, internet mm

Designfase:

dag 2, anden halvdel

eleverne laver opskrift, plan for køkken, plan for produkt, tegner mm

Aktionsfasen:

dag 3, 1, halvdel:  retten laves i køkkenet

Analyse og evalueringsfase:

dag 3, 2. halvdel : retten præsenteres for klassen og underviser , feedback fra alle

Designfasen: eleverne overvejer hvad der skal ændres, hvad fungerer/ fungerer ikke?

Aktionsfasen:

dag 4, 1, halvdel:  retten laves i køkkenet med rettelser

Analyse og evalueringsfase:

dag 4, 2. halvdel : retten præsenteres for manden der stillede opgaven, feedback.

Dag 5- mulighed for at køre loopet igennem igen og lave det endelige produkt

konceptualisering:

lav 100 smagsprøver og del ud på skolen

----input fra Kim

Hvordan inddeles de store grupper på en fornuftig måde
Hvis dagene er forskudt. start med den røde tråd

--
læring via problemløsning
elever med forskellig faglig niveau
pointere hvad problemet er med eleverne og gruppe arbejde
tydeliggøre hvorfor vi vil holde det hemmeligt det handler om grupper
hvilke rammer sætter vi for feedback
hvad er målene
Hvordan vil i vurdere.
skelne mellem rammer IV har sat og rammer sat af mand og måske også skolen....