6-6-2019 + 7-6-2019

Undervisning.

tråd fra 24 maj

vi pitchede med vilde ideer på kryds og tværs
derefter arbejde vi med hvad vi kunne bruge at input fra de andre i klassen
vi arbejde med processen
---------------

Mål i dag RØD TRÅD
selvstændig og med andre kunne identificere udviklingsbehov
Udvikling og implementering af entreprenøriel undervisning
brainstorm

Vi fik styr på at forløbet skal ses i en sammenhæng for hele uddannelsen og ikke kun hoved eller GF

Vi skal lave:
Unord som en kreativ og innovativ arbejdsplads?

Individuelt:

•Hvad fungerer rigtig godt? Hvorfor?
- Jeg oplever mine kollegaer på GF er rimelig villige til at imødekomme nye tiltag. (de er også rimelige nye i faget) I modsætning til tidligere...

•Hvilke barrierer er der for kreativitet og innovation?
- Vi har på GF2 en MEGET stram tidsplan, som jeg i virkeligheden oplever vi, utilsigtet, selv strammer mere og mere omkring eleverne....
- Ledelsen taler meget om at imødekomme nye tiltag og indgangsvinkler. Bare det ikke koster mere og helst mere.

•Hvad kunne jeg godt tænke mig, at der skete, for at min arbejdsplads gav mere rum for kreativitet og innovation?
- Det kunne hjælpe hvis man lave en gruppe, som arbejdede mod dannelsen af et Praksisfællesskab der havde innovation og kreativitet som fokus område.
- Det vil naturligvis også kræve at ledelsen giver plads og ressourcer til afprøvning af disse nye tiltag.

10 minutter

 

I grupper på tre:

•Hvad skal der til for at Unord er en kreativ og innovativ arbejdsplads? Udvælg tre pointer
- ide skaber og den som udfører og implementer er ikke nødvendigvis den samme. Så ledelsen skal indover til eventuel navngivning / styring

- Ressourcer til dannelse af praksisfællesskaber som kan arbejde fokuseret mod entreprenørskab

- Accept samt interesse fra ledelsen og kollegaer. Så man ikke støder på NEJ hatte ved implementering.

•Drøft: Hvad kan vi gøre selv, og hvad har brug for hjælp til?

10 minutter

ONE DRIVE APP

Marius, mads og jeg skal lave oplæg om FACILITERING

Carl Rogers (Mellemmenneskelige relationer og facilitering af læring
og Rikke Kajhøj Jensen (Procesfacilitering i praksis)



2 tekster

Facilitering er noget du skal lære - sådan gør du!

Artikel af lektor og proceskonsulent Thorsten Høegsberg, VIA University College

Hvad er facilitering?

Facilitering som disciplin handler om at ”gøre noget lettere”; lettere for nogle deltagere. Populært sagt, skal du som facilitator tilvejebringe og sikre den form, den fremdrift og den optimale udnyttelse af gruppedynamikkerne, så du gør det muligt for gruppedeltagere at rette deres fulde opmærksomhed imod ’indholdet’. Og er du en dygtig facilitator, er du i stand til at frigøre den viden og erfaring, de enkelte deltagere sidder inde med, så I samlet opnår den produktive og innovative tænkning og synergi, der skal til for at bringe de rette løsninger og ideer på bordet. Den gode idé ligger ofte i deltagernes ikke-viden! Og det er denne ikke-viden, du som facilitator skal hjælpe med at frigøre.

Du skal sætte scenen

Kunsten at facilitere har mange paralleller til scenekunstens verden. En instruktør sætter i samarbejde med dramatikeren scenen (rammen), hvori skuespillerne skal udfolde manuskriptet og skabe noget nyt og unikt for at komme i mål med udfordringen: At skabe oplevelser for publikum.
Facilitatorens rolle kan på mange måder sammenlignes med instruktørens. Der bliver stillet en opgave, som kræver, at facilitatoren skaber en innovativ proces, understøttet af en række værktøjer, samt en scene (ramme), hvori deltagerne kan levere deres bedste for at bringe viden i spil til løsning af udfordringen/opgaven.
Ligesom i teaterstykket, bliver der, på baggrund af instruktion, værktøjer og en scene, skabt mulighed for, at deltagerne kan fordybe sig i det indholdsmæssige og sammen (og hver for sig) bidrage til at formålet bliver indfriet. I sin enkelthed er du som facilitator en procesleder, der tager ansvar for den proces, som din arbejdsgruppe skal gennemløbe for at nå sit mål.
Som facilitator er det derfor vigtigt, at du er udstyret med viden og en række teknikker og værktøjer, der sætter dig i stand til at forstå og påvirke gruppens dialog og adfærd, så denne hele tiden fokuserer energien på målet. Herigennem hjælper du med at frigøre potentialet hos både individet og i gruppen.

Sådan gør du - brug facilitatorhjulet

Et godt redskab til at understøtte dit arbejde med facilitering er facilitatorhjulet. Her får du en kort introduktion til, hvordan du skal bruge det.
Inden du sætter gruppen i gang og starter din facilitering, er det vigtigt at have det rette udgangspunkt for idégenereringsprocessen: Det præcise og retningsgivende fokusspørgsmål.
Et godt fokusspørgsmål tager udgangspunkt i formålet med processen. Det både afgrænser og åbner op for processen. Det er så konkret, at det er muligt at arbejde med, uden at det fastlåser arbejdet. Fokusspørgsmålet ”guider” sammen med rammerne idégenereringsprocessen.
Når mål, formål og fokusspørgsmål er afklaret og fastlagt, kan du begynde arbejdet med at designe processen. Du gennemtænker scenariemuligheder og forbedrer kontinuerligt undervejs. Det kan være en ret tidskrævende proces. For netop at kunne understøtte deltagerne undervejs, er det vigtigt, at du som facilitator har overvejet så mange eventualiteter som muligt, netop for at kunne imødekomme de udfordringer, der (næsten) altid opstår.
”Facilitatorhjulet” (se figuren) består af tre eger: ”Jeg”, ”Vi” og ”Det”. Din opgave er, at få skabt den optimale balance mellem din egen ageren i rollen som facilitator, håndteringen af gruppens dynamik og valget af værktøjer til at understøtte processen – alt sammen holdt op imod konteksten og det konkrete mål, der styres efter. Herigennem vil du kunne bringe hjulet i spin og skabe effektiv facilitering og procesledelse.

Figur 1. Facilitatorhjulet

”Det” - Procesdesign og rammerne

Når formål og fokusspørgsmål er på plads, skal du designe processen. Procesdesignet tager udgangspunkt i deltagerfeltet: Antal deltagere, baggrund og indbyrdes forhold, samt den lokalitet, der danner den fysiske ramme for processen. Procesdesignet tager desuden udgangspunkt i dine handlekompetencer inden for faciliteringsfeltet, så du som facilitator og hele din proces kan fremstå med troværdighed undervejs.
Valg af metoder og værktøjer er langt hen ad vejen en smagssag. Men som facilitator er det en god ide at have en basis værktøjskasse, som du er fortrolig med, og som kan kombineres på kryds og tværs. Værktøjskassen indeholder arbejdsmetoder til såvel idégenerering, idéudvikling, idévurdering og idéudvælgelse.
Undervejs i processen kan du med fordel veksle mellem analoge og digitale værktøjer. De har hver deres fordele og ulemper, men groft sagt vil digitale værktøjer være en fordel, hvor der er tale om større grupper, samt et krav om meget detaljeret opsamling og fastholdelse af data fra processen. Med digitale værktøjer muliggør du ligeledes facilitering af deltagere placeret på forskellige fysiske lokaliteter.
De fysiske rammer har stor betydning for processen og kan virke både fremmende eller hæmmende. Det er svært at være kreativ i et traditionelt mødelokale, og du bør derfor altid tænke i, hvorledes processen og samspillet mellem deltagerne kan understøttes af scenografien og dertilhørende remedier.

”Jeg” - Facilitatorrollen

For at blive en god facilitator er der nogle grundlæggende principper, du skal agere efter:

1. Forbliv neutral
2. Hold fokus på proces – ikke på indhold
3. Husk at gruppen er eksperten
4. Fasthold en aftagende rolle

At forholde sig til principperne og efterleve dem undervejs i processen er én af de sværeste ting i rollen som facilitator, men du kan lære det, og det er en vigtig del af håndværket.
Generelt er det vigtigt, at du som facilitator forstår din rolle og dit ansvar. Når du er facilitator, er du ikke en del af gruppen og deltager ikke i diskussionen. Du forholder dig til emnet i forhold til at styre mod de overordnede mål, respekterer forskelligheder i gruppen og bidrager til skabelse og udnyttelse af gruppedynamikkerne. Du respekterer ligeledes, at det er gruppens workshop og sikrer, at alle deltagere har muligheden for at bidrage med deres viden og ekspertise.

”Vi” - Samspillet

Når idéer opstår, udspringer de ofte fra én enkelt person, men udviklingen frem mod den færdige idé eller koncept, foregår næsten altid i et samspil mellem personer i en arbejdsgruppe eller i et team.
Hvis der ikke opstår et godt samspil i gruppen, vil din gruppe ikke være i stand til at fungere kreativt. Den vil heller ikke være i stand til at udvikle nye idéer. Som facilitator er det derfor din opgave sammen med opgavestiller at sammensætte en optimal gruppe og at bringe de enkelte deltageres kompetencer i spil.
Afhængig af formålet med mødet eller workshoppen, er der mange bud på, hvordan idealgruppen ser ud i den kreative proces. En gruppe eller delgruppestørrelse på seks til otte personer er dog ofte et godt udgangspunkt. Det er også et godt udgangspunkt, hvis der i gruppen er forskelligheder i både køn og kompetencer, faglige såvel som personlige.
Med alle tre eger bragt i spil er ”facilitatorhjulet” nu bragt i ”spin”, og du vil som facilitator understøtte en veltilrettelagt proces. I mange organisationer og projekter er der megen tid at spare ved at facilitere processer målrettet og systematisk!

vores projekt

Vi skal huske
- ÅBNE-SAMLE-LUKKE
- Hvor bringer vi de 4 dimensioner i spil
- Didatik

-----------

gf 2 gast, 5-10 dage

projektet- vores bobler og eksperimenthjul gennemgås med klassen. hvad er målet og hvad måles de på.

præfase:

dag 1: forandringsbehov afdækkes ved at fagperson udefra fx køkkenchef kommer ind og beskriver et konkret behov, det kunne være et element til en ret. fx grøn garniture til en grillet svinekotelet. han beskriver så præcist så mulig hvad rammerne er.

vi opsamler i plenum hvad vi har hørt og hvad opgaven så er

eleverne får nu tid til at tænke, det kan ske på skolen, gåtur eller andet de ønsker. de skal reflektere over hvad fagpersonen har sagt og hvad man tænker om det (Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).

brainstorm: film vises om brainstorm vises, hver elev kommer med  minimum 3 forslag hver til retter, de sættes på tavlen og organiseres i kategorier. nu er der ro i klassen, hver elev får en seddel hvorpå de skriver den kategori de tænker har størst potentiale i forhold til kundens ønsker og deres navn. Nu sætter vi navnene op til kategorierne og grupperne er dermed dannet. HVIS det er meget ujævnt i antal deler vi grupperne i 2, men de beholder emnet.

vores begrundelse for gruppedannelse: entreprenørskabsforløbet er en anderledes måde at arbejde og tænke på. Derfor vil vores vurdering af fagligt stærke/svage elever ikke nødvendigvis gøre sig gældende i dette projekt. Derfor vælger vi at det er elevernes egen interesse og motivation der er base for gruppedannelse.

dag 2, første halvdel:

brainstorm i grupperne på muligheder med valgte emne, evt. gåtur til Føtex, kig menukort, internet mm

Designfase:

dag 2, anden halvdel

eleverne laver opskrift, plan for køkken, plan for produkt, tegner mm

Aktionsfasen:

dag 3, 1, halvdel:  retten laves i køkkenet

Analyse og evalueringsfase:

dag 3, 2. halvdel : retten præsenteres for klassen og underviser , feedback fra alle

Designfasen: eleverne overvejer hvad der skal ændres, hvad fungerer/ fungerer ikke?

Aktionsfasen:

dag 4, 1, halvdel:  retten laves i køkkenet med rettelser

Analyse og evalueringsfase:

dag 4, 2. halvdel : retten præsenteres for manden der stillede opgaven, feedback.

Dag 5- mulighed for at køre loopet igennem igen og lave det endelige produkt

konceptualisering:

lav 100 smagsprøver og del ud på skolen

----input fra Kim

Hvordan inddeles de store grupper på en fornuftig måde
Hvis dagene er forskudt. start med den røde tråd

--
læring via problemløsning
elever med forskellig faglig niveau
pointere hvad problemet er med eleverne og gruppe arbejde
tydeliggøre hvorfor vi vil holde det hemmeligt det handler om grupper
hvilke rammer sætter vi for feedback
hvad er målene
Hvordan vil i vurdere.
skelne mellem rammer IV har sat og rammer sat af mand og måske også skolen....

04-06-2019

Udført forsøg på hoved forløb 6

+  entreprenøriel kultur på det nye Unord

Vores oprindelige idé gik på klassen skulle arbejde med at lave en manual – men for at sikre eleverne kan se mening med vores tidsmæssigt korte forsøg og for at sikre de er aktivt med i processen fra start til slut, har vi ændret det til (hvad vil i ændre ved jeres uddannelse) I bund og grund er emnet lige meget. For det som VORES gruppe kigger efter, er jo selve gruppe dannelses delen. De ved eleverne bare ikke for dagen slutter.

vores udfordring:

hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.

vis kort video om brainstorm proces

slide om brainstorm(fra Gert og Felicias slide)

giv dem kort case

" den oldschool manual er svært at forstå/bruge til noget, derudover er det ofte et olieplettet papir der ligger i en skuffe et sted som ingen ved hvor er"

What to do??

individuel brainstorm HELT uden begrænsninger

-15 minutter

-ryd bordet

- kun post it og en kuglepen

-lav min 5 post it med en ide på hver- som kan løse problemet i casen, HUSK navn på

alle ideer sættes på tavlen i fælles forum, der laves nogle fælles temaer og disse temaet danner grupperne (3-4 personer i hver gruppe)

Forsøg på klassen.

Hovedforløb 6 – Auto

Vores udfordring:

hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.

plan for dagen:

11:30 opstart

Forklar kort om os selv ENTREPRENØRSKAB

Rammer for dagen er: Der er en ny reform på vej

Hvordan skal uddannelsen se ud i fremtiden – Vi har valgt dem som kontrolgruppe da de er så langt i forløbet.

Vi skal i dag arbejde med brainstorming.

11:45

Video 3 min. + billede af hjernen fra slide

Æbleøvelsen af peter 15 min

12:00

Kom med ideer for dem GRATIS MORGENMAD – NYE TESTERE – TUNEDE BILER – HVORDAN RAMMER VI VIRKELIGHEDEN -

Udlever post-it + kuglepen 5 ideer 10min KORT OG PRÆCIS husk navn

12:20

Samle sedler ind igen som sættes op på tavlen under 5 hovedkategorien

Sammen med klassen

Inddeles i hovedkategorier som sættes ind i mentimeter

12:50

Grupper dannes ud fra hovedkategorier i mentimeter

De vælger ud fra motivation.

Det medfører vi får grupper med samme fokus områder.

13:10

PAUSE

13:25

Hvordan påvirker disse ændringer jeres uddannelse i en positiv retning.

Gruppe arbejde påbegyndes 20 min. (disse grupper vil være homogene)

Ide udvikling (her i gruppe arbejdet kigger Peter og jeg efter hvordan grupperne fungerer)

Efter 20 min. Ryste pose.

13:50

Vi danner nu grupper som IKKE har de samme fokus områder.

20 (min)

Så én bliver siddende i gruppen og de andre finder ny gruppe.

14:20

Nu præsenterer hver gruppe deres idéer for klassen 5 min. På ur…

TAK FOR I DAG !!!!!!!!!!!!

3 gr med 3 elever

2 gr med 4 elever

------------

Hvordan gik eksperimentdagen………..

Bilag 1: Billeder fra dagen

Bilag 2: Hvordan vi dannede grupperne

Bilag 3: Skulle have været videoer (Men har ikke godt sted at uploade til desværre)

Kl 11:30

Vi startede med æblet. 23 forskellige ord / måder at se æblet på kom frem.

11:45

video om hvordan man brainstormer færdig

Sjovt at se hvor stor forskel der er på modtagelsen af opgaven hos eleverne…

De får nu post-it udleveret…

De får forklaret der IKKE er nogen begrænsninger OVERHOVEDET

De har ca. 10 min

12:05 –

indsamling af post-it til tavlen

Sammen med klassen sættes ideer på tavlen under 5 hovedkategorier

De ideer som eleverne ikke finder relevante kaster vi til side.

Under placering af post-it starter der nogle gode dialoger op med gode pointer.

Og pludselig begynder alle i klassen også at være seriøse og aktive…

Interessant

12:35

så er sedler oppe.

Nu skal vi lave 5 gruppe.

Men vi laver 2 emner i hver gruppe. JA det er en dynamisk proces J

12:43

De vælger nu en gruppe af arbejde med. De skriver deres navn på det emne de

finder mest interessant. Her var det oprindeligt planen at bruge Mentimeter. Men der lå desværre nogle begrænsninger i som gjorde vi ikke kunne bruge det L

12:50

pause

Der er rigtig mange som har valgt den samme gruppe

Derfor her jeg rykket lidt rundt på dem.

13:10

De er nu i grupper. (som de selv har valgt ud fra det emne de finder mest interessant) De går ud i grupperne og arbejde 7 brainer videre på 1 af de fem

hovedpunkter. De har fået lov at arbejde uden for klassen.

Hver elev har fået personligt nummer 1 – 16 Det skal bruges efter 20 min.

Til dannelse af NYE grupper…

13:35

nye grupper dannet. (se vedlagte hvordan de nye grupper er dannet)

Alle har fået nyt emne som de nu skal braine på og derefter fremlægge for klassen..

14:00

Grupperne skal fremlægge det de sidst har arbejdet med.

Vi har fået lov at filme noget af det J

Vi havde under fremlæggelserne en rigtig go dialog i klassen, med gode ideer

og synspunkter.

14:50

TAK FOR I DAG!

Refleksioner over eksperimentet:

Da jeg, Casper, ikke kender eleverne ligeså godt som Peter, har jeg svært ved at vurdere

hvem der var/er faglig stærk. Jeg tror vi gjorde én fejl. De fik lov at sætte sig

forskellige steder på skolen og arbejde. Det var derfor svært at komme forbi alle 5

grupper og observere hvordan de arbejde i henholdsvis grupperne der var dannet

ud fra elevens eget fokus område (læses som det de selv fandt mest interessant)

kontra da de arbejdede i grupperne som var dannet tilfældigt. Vi spurgte

afslutningsvis indtil hvordan eleverne selv havde oplevet de to forskellige måde at

danne grupper på. Her var svaret generelt, at det havde været godt at arbejde med

områder man ikke umiddelbart fandt mest spændende, da de gav nogle andre ideer

og syn på tingene.

Jeg vil også sige at det var tydeligt at mærke det var hovedforløb og ikke grundforløb

vi testede på. For deres generelle tilgang til opgaverne, forsøg eller ej, er meget

mere seriøs end det man oplever på grundforløbet J

All in all var det en rigtig god dag med god energi, gode ideer. Fik vi gjort eleverne

Mere entreprenante??? Det tror jeg ikke.

Fik vi voldsom stor indsigt i vores udfordring??? Det tvivler jeg også på.

Men om vi fik sået nogle frø til et eventuelt længere forløb mod at gøre eleverne

mere entreprenante, hvor vi undervisere er mere orienteret mod vigtigheden af

dannelsen af ”den rigtige gruppe” dét er jeg der imod IKKE i tvivl om J

----------

Derudover skal I på bloggen forholde jer til, hvordan man kan understøtte en entreprenøriel kultur på det nye Unord. I må gerne være konkrete i jeres overvejelser, da I kan bruge overvejelserne i jeres eksamensopgave.

vores tanker:

ud fra teksten “Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).”

- naturlige opstået praksisfællesskaber, men der er nød til at være en mulighed for at mødes på tværs af skoler/uddannelser/adresser for at disse overhoved kan opstå, det kunne fx være ved…… se næste punkt

-samarbejde på tværs af fag og adresser. Man kunne i opstarten af fusionen lægger små projekter ud som en arbejdsgruppe på tværs af skolerne arbejde med. Fx fælles medarbejderhåndbog, arrangere julefrokost.

Denne type projekter skal der dedikeres tid til, ligesom PD skal det være skemalagt og være helligt. Det skal som skole værdsættes og kan evt belønnes hvis muligt.

- væk med “nej hat folk”, i fællesskab stoppe kulturen med “det har vi prøvet før” “ det kommer ikke til at ske”

- væk med tilstedeværelsespligten- mulighed for at arbejde/tænke kreativt hvor/hvornår man vil

-synlig ledelse i dagligdagen og en indsigt og interesse for de igangværende projekter. Således at ikke kun undervisning ses som reel arbejdsopgave