28-08-2019 HUSK

4.uv.dag

PRAKSISONLINEKODE: HE3KCE

13 og 16 studiedage er gruppearbejde.............

www.uddannelselaboratorium.dk er rigtig god der er rapport og METODER

Her arbejdes der med aktionsforskning. Det vil sige rigtige forsøg i virkeligheden

Henriette dux differentiering

HUSK! mestring. den episode med frede hvor han fik en bil til at starte........

Mere om case og forslag til struktur
Nedenstående brugs ofte som overskrifter...

Indledning (1/4 side)

Case beskrivelse. (1/2 - 1 side) + 
Hvad oplever du med en eller flere elever og hvad gør de som får dig til at tænke eller gøre såen såen... sammenkæd eleven med andre fag eller situationer (gerne med himm og hippes)

(opsummering af problemstilling 2-3 linjer)
Så hvad dykker man ned i og hvorfor og hvordan

Teori (1-2 sider)
Jeg har valgt Wahlgren. han siger såen og såen. Har valgt ham fordi såen såen.
Kun nævne dem vi bruger


Analyse (7-8 sider) Diskussion..
her kan man evt. bruge egen empiri
her skal teori og empiri spille sammen.
Hvad er det for modstand f.eks som er i spil. hvilke didaktiske greb kan jeg bruge. hvordan kan jeg handle på det som underviser.


Mulige forslag til ændringer af praksis (1-1,5)
hvilke ændringer af praksis ender jeg ud med.
Det er muligt man har flere forslag til løsning, men kun et par stykker er måske mulige i virkeligheden.

Perspektivering (1/2 side) Dette er en mulighed ikke et krav



HUSK. hvordan ændre man problemet set ud fra didaktikken. Det vil sige vi ikke skal analysere eleverne men se på situationen og tænke didaktisk.

ida juul elevtyper. Prøv at finde elev typen og så kom med didaktiske forslag på løsning af udfordringen.

Hvis man finder noget som ikke passer i én teori, kan man eventuelt kombinere det med Wahlgren og hans teorier.....

Værd opmærksom på der gerne skal være 3-4 forskellige cases til vurdering den 24 september...

Undersøg nærmere vedrørende videns center EUD.

21-8-2019
Med Hanne.

NOTE: John Hattie - synlige mål / læring

Tjek op på salamander erklæringen og dens diskurser
Differentiering:

- Hvad er det
- Hvorfor
- Hvordan

vi skal se på hvad det betyder didaktisk at vores elever er så forskellige.

Tag afsæt i Hiim og Hippe

• Hvad forstår du ved undervisningsdifferentiering

• Hvordan differentierer du

• Bud på forståelse og eksempler i plenum

INDSÆT BILLEDER

vi skal indkredse nogle nøgleord der viser differentiering i udleverede tekster...
Vores gruppe kigger på Esnord pædagogisk-didaktisk udgangspunkt.


Klafki snakker om ydre og indre differentiering.
det indre er det fælles mål
Det ydre er når den enkelte elev kan nu videre / højere niveau

Model for diff. undervisning... SE PP
Det kan bruges til at planlægge undervisning efter
eller midtvejs evaluering af forløbet....

1. hvad skal vi lave i dag feed up
feed ward hvilke trædesten har vi til at nå målet.4

Gruppearbejde med Darko og Mads.
Vi skal udfylde diff. skema...
Vi skal vende os til at bruge skemaet som værktøj når vi tænker differentieret undervisning.

studietube!!!!!

I praxis online er der interaktivt indhold P5H. den kan bruges til at lægge quizzer og lignendne ind i eksisterende film.

HUSK KHAN ACADEMY YOUTUBE




Jeg skal fortsætte med min case.

----------------------------
Jeg er lige startet en fysik klasse op i går. Der er VIRKELIG brug for brug af deltagerforudsætninger og differentieret undervisning......

Case 1:

Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto. 

Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")

Deltagerforudsætninger:

Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.

(her ønskede Anna en uddybning. Det er hér casen skal træde frem)

Problemstilling: fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.

Kort ridset op er mit problem altså:

• Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
• Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
• Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
• Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
• Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.

Deltagerforudsætninger.

14-08-2019 med Anna.

Case:
Har overvejet at kigge på elever med anden etnisk baggrund. Indflydelsen deres habitus har på deres uddannelse.

vi arbejder med deltagelse i uddannelsessystemet ud fra et SOCIOLOGISK perspektiv.

Habitus + kapital = Praksis

Ida Juul opdeler erhvervsskole elever i 4 kategorier:

Instrumentelt - Uddannelses - Praktisk - Uafklaret -- ELEVER

Olga Dysthe tilgang er didaktisk. Altså en mulig løsning til at tilgodese de forskellige elever. Hun benytter der flerstemmige klasserum.

Så skal vi praksisrelatere teorierne.

Der blev arbejdet i grupper som skal fremlægge for klassen.

MORE TO COME..................

Selvstudie + læsedag

PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............

Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges

CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...

------------------

3-4 pointer fra dagen:

• Thomas Ziehe arbejder med tre dimensioner, når vi taler deltager forudsætninger. TEMATISERING - FORMALISERING - SUBJEKTIVERING.
   
• Ziehe snakker også om decentrering af eleverne. Vi skal arbejde os væk fra egocentrering.

• Det er vigtigt vi som undervisere, forholder os til den autoritet vi har eller eftersøger. Og hvorvidt den bunder i TRADITION - REGLER - PERSONLIGHED

• Det er vigtigt vi møder eleverne hvor de er. Dog skal vi ikke lade eleverne diktere slagets gang :-)

------------------

Case 1:

Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto. 

Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")

Deltagerforudsætninger:

Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.

Problemstilling:Fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.

Kort ridset op er mit problem altså:

• Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
• Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
• Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
• Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
• Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.

9-8-2019

Vi skal arbejde videre med case1 og Ziehe

sociologisk perspektiv på deltager forudsætninger
Kulturel frisættelse i senmoderniteten

Fremlæggelse af Ziehe´s 3 dimensioner

Tematisering indre verden mod ydre verden

Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "det ved jeg allerede"

Informalisering
Darko-mads-anne

• De formelle mønstre er blevet uformelle
• Skolen skal være en kunstig ramme med plads til forskellighed
• Eleverne vil vide HVAD DE FÅR UD AF DET
• Konstante forhandlinger, autoriteter er ikke noget der er givet

Det er det indre mod den sociale verden som er modsætningen.

der advares mod at lærer bliver ven med elever. Vi er ikke en familie....

Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "du bestemmer ikke over mig"

Subjektivering

Beskrivelse

Selv-reference

Ego centrisme

Whats in it for me

Reaktionsmønster

Arrogance

Selviscenesættelse

Behov for anerkendelse

Konsekvenser for læren

Fastholde egen faglighed

Udvise autoritet

Holde sig til etiske spilleregler

Fokus på decentrering

Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "whats in it for me!"

Individuel eftertanke

PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............

Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges

CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...

Fortsættes næste indlæg................

Introdag 6-8-2019

Deltagerforudsætninger

vi skal arbejde med livsbue

Barndom - Ungdom - voksendom - alderdom

livsaldre i forhold til læring

Vi skal arbejde med en ny case hver gang, som omhandler forskellige temaer.

Illeris prøver at bruge alder som en deltager forudsætning
alder kan defineres på mange måder
1-100år / pubertet-pension osv...

Illeris de 4 livsaldre

Wahlgren har brugt meget tid på voksendommen og voksnes læringsstile

---------
Lektier

Ideer til case efter læsning om klasseledelse og "god anderledeshed" af Thomas Ziehe.

Ziehe snakker om 3. dimension SUBJEKTIVERING. Herunder nævner han blandt andet elevernes mangel på at se sig selv i emnet. I 2. dimension INFORMALISERING kommer han ind på vigtigheden for plausibilitet for eleverne. Målet er vigtigt.

Case:
Det får mig til at tænke på mine auto elever som jeg har i fysik. De ser overhovedet ikke hvad fysik har med biler at gøre. Dér er det vigtigt at jeg som underviser kan "bygge bro" mellem fysikkens verden og auto verdenen. Jeg mener bestemt jeg allerede gør det via emner som kan trækkes direkte over i auto verdenen. Det gør jeg ved at berøre emner som har med biler og deres videre uddannelse at gøre....