9-10-2019

Afslutnings projekt.
1.dag
Husk kie modellen.......
Sefu
ETU elev trivselsundersøgelse.
Him og hippes erhvervsdidaktiske model

VEJLEDNING 6 Timer pr. studerendehusk det første og vigtigste er problemstilling.

Der efter finder man passende teori og eventuelt empiri.

Man må gerne bruge sig egen tidligere empiri eller passager... HUSK henvisning til en selv.

Husk når man f.eks kigger på empiri, opgave osv. Så sig  til dig selv. Hvad ville lave / wenger sige til det. eller Illeris osv.

Husk at kun nævne hvorfor man har valgt den givne teori. og senere i analysen udfolder man den...

Anna gav eksempel med lærer som brugte IT for at gøre teori mere spændende.

Brug denne side til inspiration.

 https://praxis.dk/projekter/%C3%A5rets-diplomopgave-i-erhvervspaedagogik

2. WS - Næste UV gang omhandler empiri 30-10-19

3. WS samspil mellem empiri og teori 13-11-19

4. Alt fra kassen 28-11-19

-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/

Ide til afsluttende projekt:

Udkast til problemformulering:
Hvorfor har eleverne så svært ved at følge teori undervisningen og efterfølgende overføre deres teoretiske viden til praksis. Kan det skyldes teoriundervisningen ikke i sig selv er motiverende nok, og at der ikke tages højde for elevernes deltagerforudsætninger.

Hvordan kan man via helhedsorienteret undervisning, gennem brug af digitale teknologier og differentieret undervisning, understøtte elevernes muligheder for deltagelse i undervisningen, skabe motivation og danne transfer?

Kig på nogle arbejds spørgsmål

Jeg vil kigge på, om man ved at bruge It / spil som værktøj i teorien, kan motiverer eleverne. Gennem denne motivation, kan det måske hjælpe til transfer når vi går i værkstedet med rigtige biler. Det kan måske også ændre elevernes indstilling til teorilokalet, som p.t opleves som en barriere i mange tilfælde.

Jeg vil opbygge et GF2 forløb i praxis online, som består af opgaver der tilgodeser de deltagerforudsætninger der er i klassen (rød-gul-grøn metoden)

Har kig på et bil spil som viser biler i 3D hvor man skal skifte reservedele og indstille undervogn, for at sikre man vinder nogle racerløb. Det jeg vil opnå med brugen af dette spil er.:
- Motivere eleverne, da spil i forvejen er en del af deres hverdag. 

- Gøre min teori undervisning mere levende, da jeg hele tiden kan bruge spillet på projekteren, i stedet for eller som supplement til PowerPoint.

- Lade eleverne bygge deres egne biler, som de skal konkurrere mod hinanden i. 

- Eleverne lærer at bruge hinanden som "undervisere" De hjælper hinanden med fede biler.

- De får kendskab til komponentplacering og fagudtryk.

- Være en del af en helhedsorienteret undervisning / engelsk, da spillet er PÅ engelsk.

- Spillet er så realistisk, at de kan overføre det de lærer direkte ud i værkstedet.

- 

Vi skal ud fra nedenstående spørgsmål, brainstorme på emner til afgangsprojekt:

Fra ANNA:
PFS
Olga - Evaluering for støtte til læring
- unges motivation og læring (lille blå bog)



Til sidst - men brug god tid på dette punkt (hvis du allerede har besluttet dig for et tema og måske har et bud på en overordnet problemstilling så gå i stedet sidste punkt). • Hvad er du især optaget af i arbejdet som erhvervsskolelærer?
At sikre transfer og motivation hos eleverne .

• Hvad synes du er særligt udfordrende i dit arbejde som erhvervsskolelærer?
Det er ofte svært at fange eleverne i teori undervisningen.

• Hvad synes du er særligt motiverende i dit arbejde som erhvervsskolelærer?
At opleve elever hvor man hele tiden kan følge en udvikling. Ikke kun fagligt, men også socialt.
At se elever som trods tidligere dårlige oplevelser med skole og lærere, pludselig oplever skolen som et fedt og lærerigt sted man ønsker at være.
At sammen med kollegaer arbejde hen imod en tydelig rød tråd hele vejen fra GF1 til svendeprøven.

• Se tilbage på de tidligere opgaver du har skrevet på DEP, eller de mundtlige eksaminer du har været til, hvad var udgangspunktet for opgaven/dialogen her?
Transfer - Helhedsorientering - Motivation

• Overvej hvilke temaer og tekster, der har gjort særligt indtryk på dig igennem DEP - hvad var det ved disse, der vakte din opmærksomhed?
Transfer - Helhedsorientering - Motivation - didaktik / planlægning - IT 

• Prøv at skrive lidt til de forskellige punkter - der vil nok være nogle gentagelser - og se så om det peger i retning af noget, der kunne blive til et tema for dit afgangsprojekt. Prøv at samle op på dine stikord og se om det kan sammenfattes til en begyndende tekst om, hvor du vil hen med dit projekt.

• Hvis du allerede har besluttet dig for et tema og har et bud på en foreløbig problemstilling så brug i stedet tiden på at udfolde dette yderligere. Evt. ved at genbesøge litteratur og opgaver fra tidligere moduler, der kan hjælpe dig med at bygge videre på din idé.

I konklusion må vi gerne se på den empiri. Kunne resultat være et andet ved en anden tilgang...
citater skal i kursis med gåseøjne
hvis man skriver 55ff betyder det 2 sider frem (Illeris, 2010:55ff)
(ibid:57) Henviser til den sidste reference
Husk nu henvisninger
fodnoter tæller også tegn siger anna

Indledning 0,5-1 side

Problemfelt = tragten såen og såen leder hen i mod.
- over spørgsmål og arbejds spørgsmål

Metode: (er den der sidst hed teori) Denne er en intro til teori og empiri.
teoretisk blik OG empirisk blik
grundovervejelse om hvordan man giber det an og hvad det betyder man måske selv er en del
Vidensskabsteori ligge under metode. Skal ikke være med men man skal ind på HVORFOR man har truffet de valg man har. Gør det tydeligt for læser hvorfor man gør det. Kom med alternativ.... man kunne også lave spørgeskemaer så kunne man......
Vis det ikke er tilfældigt valg man har taget med hensyn til empiri og teori.

Teori:
Her udfoldes hvorfor man vælge pågældende teori.

Analyse:
Samspil mellem teori og empiri

Det kan være en god ide at f.eks sige: Det jeg nu vil kigge på gør jeg ved at se på Illeris som bla bla bla

Perspektivering
Kan være som springbræt til den mundtlige eksamen


---

HUSK / rettesnore
Digitale teknologier som understøttende for motivation + læring
- Afprøvning / aktions prøvning (til brug bagefter)
Kompetence målene som kompas

Praksisnær undervisning / motivation - fastholdelse - identitet - dannelse


2.dag med hanne

Sparring med Peter og anne

Måske skulle jeg bruge praxis online mere bruges som perspektivering
Husk de skal bruge den vide udfra spillet til at komme videre i spillet

Hvad er definition på helhedsorienteret undervisning.
når man inddrager elever i undervisning så motiverer det
EVA er altid godt sted at starte
Illeris er til h. ben med motivation - drivkraft
Husk hva kalder Problemstilling på af spørgsmål..
himm og hippe er didaktik
husk indre og ydre differentiering.

Kig DEP opgave Marie Pedersen

Husk videnskabsteori giver ide om hvilken empiri man skal benytte.
 det fra undervisningskaravanen er OGSÅ empiri
side 79 grå bog se vedr. empiri
husk spørgeskema kan være både kvalitativ og kvantitativ alt efter behandling af data efterfølgende.

Husk at spørgsmål til elever skal afdække det JEG gerne vil vide..

husk at søge data empiri hos kollega.

24-09-2019

Problemstilling:
Hvordan kan jeg via indsigt i deltagerforudsætninger sikre, at elevens motivation styrkes både teoretisk, men også praktisk, når det gælder emner han ikke har arbejdet med før.

Til opgaven

- Analysen der prøver at forstå deres modstand
- Kig på flipped classroom
- Teksten "Motivation, modstand, læring" + supplerende tekst (4.Uv.dag)
- Skal fokus ligge på MOTIVATION eller noget andet....
- Brug eventuelt ISA i en perspektivering (modstykke til Martin)
- Wahlgren - fra behov til deltagelse
- Svejgaard - 4 udviklingsniveauer
- Tjek op på praksis læringsmodellen.

-----------------

det er klart analysen som er vigtigst.
Hvad er det jeg kan se når jeg tager disse analyse briller på.
Hvad kan jeg IKKE se også.

pædagogik er en samle teori.

I analysen skal man
- hvordan kan jeg forstå det
- hvordan kan jeg gå til det
- hvordan kan jeg håndtere det didaktisk.

husk at forholde dig kritisk den HVORDAN du har samlet din empiri

Husk analysen er mere undersøgende og diskuterende.

teorien må meget gerne ligge flettet ind i analysen. Skal ikke være for sig selv.
Husk hele tiden at være tro mod de "briller" man vælger at tage på.
Altså er det Dysthe så hold dig til hendes teori.
I perspektivering kunne man nævne ziehe hvis ikke han er en del af analysen i forvejen.

Husk når vi skal have vejledning. Skal vi sende tingene SENEST kl. 16 dagen før.

Husk vejledningen er 30 min.

lad praksis sætte dagsorden IKKE teorien.

kig under motivation læring og mestring

----------------

Individuel vejledning:

- Hvad har du brug for at komme videre?
- Hvordan foretrækker du vejledning?

26-9-2019 + 1-10-2019
30 min. pr. gang.

Motivation som hovedtema

Teori:
Ziehe og/eller juul

Didaktisk tilgang:
Olga Dysthe - Dialogisk klasserum
Karin Svejgaard - klasseledelse - Lærer som instruktør og træner / samtalepartner

vi skal samle op på de seks temaer

Grupperne skal fremlægge 15 min hver vedr. hvert tema.

Gruppe	Tema 1	Tema 2
Amjad, Casper, Mads og Marianne	Dag 1 - Thomas Ziehe + klasseledelse	Dag 6 - Hvem er de sårbare? + Praksisinddragelse
Anne, Daniel, Marius	Dag 2 - Bourdieu, Juul + dialogisk uv.	Dag 4 - Motivation, modstand og mestring + eksperimenter i uv.
Darko, Kim og Michael	Dag 3 - Differentiering i et deltager- og digitalt perspektiv	Dag 5 - EUD i verdensklasse og som tilbud til de sårbare + relationsarbejde

Svejgaard snakker om vi skal gøre uddannelsen til det fælles tredje....

Dag 1.:

Mads - Thomas Ziehe
Kulturel frisættelse - sociolog - Hvad skete der efter 2 Verdenskrig.

Han deler elever ind i 3 kategorier.
Sig selv i centrum og iscenesætter sig. - Hvordan oplever jeg verden. HVAD RAGER DET MIG OG HVAD BETYDER DET FOR MIG
Man skal passe på med at blive EN STOR familie. Nu om dage er grænser mellem lærer og elev visket lidt ud.
Karin Svejgaard har nogle greb til hvad man gør.

Spørgsmål: Hvad kan jeg bruge det til, når man har fundet elevens "kasse"
Karin Svejgaard har nogle greb til hvad man gør.

Marianne - Klasseledelse Fra UV.1

Der arbejdes med forskellige Carsten lund Rasmussen- autoritet
Karin Svejgaard - klasseledelse

didaktiske former for fokus.
-
- Lærer som instruktør og træner
- Lærer som samtalepartner

Spørgsmål: Er det ikke meget ligesom differentieret undervisning

Dag 2.:
?? - Bourdieu, Juul

Vi skal anskue deltager forudsætninger som vi skal bruge på eleverne acceptere

Resurser - kapital osv.

- Habitus individuelt hvor kommer vi fra det er under forandring...

- Felt spillet vi deltager i. 

- Doxa uskrevne regler

Ida juul 4 elevtyper
vi skal kunne favne alle elevtyper

MARTIN ER PRAKSIS ORIENTERET ELEV...........

Spørgsmål:


?? - dialogisk uv.


Spørgsmål: går dette ikke imod det som eleverne i virkeligheden ønske jf. juul....

Dag 3.:
Differentiering i et deltager

Differentiering betyder forskellige elever skal til samme læringsmål

Klafki snakker ydre eller indre diff.

i indre diffes elever enten simultant eller i forskellige moduler

HUSK model for forberedelse undervisnings differentiering.

Spørgsmål:

digitalt perspektiv

Den med QR bruger læringsteori fra Vibe Aarkrog transfer
Didaktisk model er e-læring

Spørgsmål:

Dag 4.:
Motivation, modstand og mestring (læring der rykker)

Wahlgren - indre ydre motivation...

husk graden af udfordringer skal være passende til individet

Spørgsmål:

eksperimenter i uv.

Spørgsmål:

Dag 5.:

EUD i verdensklasse og som tilbud til de sårbare

Den nye reform siger 90% i 2030 skal have en uddannelse

Elever skal have 02 for at starte 

som nøgle punkter

Dilemme i EUD

95% skal igennem - De skal være dygtige OG skal igennem....

Vi slås nu med ikke parate elever...

Vi lider under taxameter finansiering. Eleverne skal fastholdes lige meget hvad.

Spørgsmål: Det med at hjælpe elever i praktik. Er det ikke farligt.

Relations arbejde

alle de egenskaber vi skal kunne og gøre for at samarbejdet fungere. For kva samarbejde sker læring.


Spørgsmål:

Dag 6.:
Amjad - Hvem er de sårbare?

Køn, etnicitet, 

Spørgsmål: Hvordan arbejde vi med det så
Prøv at se på praksisinddragelse - Den med taberdrengene - Det med kode drengene...
Praksis relations modellen.

---------------

demotiveret = læring der rykker + Wahlgren + Dysthe

ida juul = elevtyper

T.Ziehe = Elev kategorier (god anderledeshed)

Sidste UV.dag med Felicia
11-09-2019

Ideer til empiri.
Elever skal nævne deres stærke sider.... Hvordan kan vi arbejde med dem....

1.oplæg Peter michael og mads

Omhandler køn. og hvordan det påvirker dem i deres uddannelse....

den anden gruppe fremlægger vedr. psykiske problemer.
LÆS TEKSTEN "jeg kommer heller ikke i dag".

Teksten er fra 5.uv.dag Lektier til 6 uv.dag 11-09-2019

Hvis man skal bevæge sig rundt i Praksislæringsmodellen.
Så skal man sige hvor vil jeg hen. Hvordan kommer jeg derhen, hvem gavner jeg med et sådanne tiltag.

Denne dags notater blev sku lidt tynde :-)

10-09-2019

Jeg lavede et forsøg hvor eleverne skulle evaluere hinanden med hensyn til deres rapport skrivning.

Det gik lort....

Vi er begyndt at arbejde med rapport skrivning i fysik.
Normalt foregår det såen, at grupperne løbende kommer op til mig og får feed-back og feed-forward. Det fungere umiddelbart fint. Men har gjort en del overvejelse om det nogle gange bliver for lærerstyret og resultatet mest kommer til at ligne det jeg selv ville have lavet....
Jeg prøvede derfor et nyt tiltag den anden dag. Et tiltag som både frigiver tid til jeg kan sætte ind med hjælp de steder som er mest nødvendigt, men også et tiltag som gerne skulle gøre eleverne mere reflekterende over for sin egen rapport.

Eleverne skulle evaluere hinanden. Vi arbejder i 2-mands grupper og jeg satte 3 2-mands grupper sammen i større grupper og bad dem kigge på og evaluere hinandens rapporter.

Ideen var og er go. Opgaven blev taget fint imod. Men der skal ske nogle ændringer næste gang.
1. Alle grupper skal IKKE sidde i samme lokale. Støj niveauet bliver alt for højt.
2. Der skal sættes tid på. Eks. hver gruppe bruger 15min på HVER opgave
3. 2-mands grupperne skal splittes, så begge ikke sidder i samme "stor" gruppe.

Alle tre punkter er frembragt ved fælles evaluering af forsøget MED klassen.
Af samme grund er mine forventninger også noget højere til næste gang vi prøver det :-)

eksamen case

HUSK....
Ideer til empiri.
Elever skal nævne deres stærke sider.... Hvordan kan vi arbejde med dem....


Omtalte elevs navn er ændret til Martin

CASE Eksamen Jeg er normalt kontakt / faglærer på GF1 og GF2 auto.
Grundet min egen uddannelse (PD) har jeg frasagt denne funktion, til jeg er færdig med min PD.
Jeg har blandt andet undervist i grundfaget Fysik på GF2 auto i perioden. Det er her, Jeg har gjort mig nogle interessante observationer som har sat tanker i gang hos mig.

Jeg er 2 uger inde i starten af Grundforløb 2 (gf2) Auto. Det er en GF2 klasse som består af elever som ikke nødvendigvis kommer direkte fra folkeskolen og/eller anden uddannelse. Det vil sige klassen består af drenge og piger i alderen 16 - 34 i dette tilfælde. Ydermere er der elever som kommer med A og B niveauer fra gymnasiet og andre som kommer med et "under middel" folkeskole papir.
Jeg har fysik med klassen 1 gang om ugen 4 lektioner af gangen. Det er 2. gang vi ser hinanden, klassen og Jeg. Jeg har grundet min "normale" funktion som faglærer, indsigt i hvad de skal lære rent fagfagligt. Det er også grunden til vi skal arbejde med nogle opgaver som jeg VED er meget praksisnære. Så intet af det fysik vi skal igennem, er irrelevant for deres uddannelse som automekaniker.

Jeg starter dagen ud med en PowerPoint præsentation som beskriver vores mål for de næste par gange. Vi skal arbejde med beregning af bremsekraft i hydrauliske systemer. Samt arbejde med forståelsen af mekanisk kraft som omdannes til hydraulisk kraft. Efter gennemgang af læringsmålene går vi i gang med emnet inklusiv den nødvendige teori. Efter endt gennemgang af teorien kan jeg se og forstå, at ca halvdelen af klassen har fanget "budskabet" den anden halvdel skal nok lige have teorien inkl. eksempler én gang eller to mere. Jeg har forberedt mig på denne situation ved at have nogle ekstra opgaver som ikke er særlig guidede. Det vil sige de kræver indsigt i teorien samt en hvis form for abstrakt tankegang. Forstået såen at de "gode" elever ikke bare kan sætte sig ud og løse opgaverne i løbet af 5 min.
Efter første gennemgang siger jeg, at dem som føler de har styr på materialet og ikke skal have mere teori, kan sætte sig ud og arbejde med de opgaver jeg har liggende.


OBSERVATION af mig (Martin)

Fredag 6-9-2019

Observation af Martin GF2 auto

Jeg har snakket med Martin. Det viser sig han skruer med sin far.

Jeg fangede det for han nævnte ”såen plejer jeg at gøre”……

Nu er jeg pludselig ude i at hans mangel på engagement måske skyldes han ”tror” han kan tingene i forvejen.

Hvor jeg i starten havde en antagelse om hans habitus lå til grund for eventuelt modstand eller barriere mod læring

Obs. Fortsætter…

OBSERVATION af kontaktlærer

Han har scoret 2 i praktisk og 4 i X-prøve, dagligdag, værkstedsopgave

Han har 12 lektioners fravær 5 uger inde i forløbet

Han har utrolig svært teori. Har styr på basis viden, men det halter voldsomt når man går lidt i dybden.

Han har en forudindtaget opgivenhed så snart der er teori på bordet.

Hans X-prøve bærer præg af han godt kan navne på komponenter. Altså hans faglige sprog er rimelig godt. Men igen er alt teori en stor hurdle.

INTERVIEW (Martin)

Jeg er kommet frem til at det kræver lidt mere end observation, hvis jeg skal få noget brugbart ud af Martin. Derfor vil jeg lave et interview med ham, Hvis han vil deltage, I hope :-)

Tema:

Mellem omsorg og faglighed

vi starter med at gennemgå teksterne til i dag grupper.
Vi skulle finde

Hovedpointer
Nøglebegreber
samt eventuelle spørgsmål


Vi har kigget på frafald i erhvervsskolerne. (Christian Helms Jørgensen)

• Politiske krav kontra virkeligheden
• Lærerens oplevelse af læreropgaven
• Faglighed vs. socialt arbejde
• Hvem skal vi tilfredsstille

            - Politikkerne, flest med ungdomsudd.
            - Skolen, taxameter        (taget fra Bourdieu - Erhvervsskolernes praktiske funktionsmåde.
            - Erhvervslivet, høj faglighed
            - Samfundet, socialisering - livsduelighed  - dannelse

Spørgsmål:
Hva så? reelt dilemma, men umuligt at tilfredsstille andre.

- Uddannelse skal socialisere - kvalificere - selektere - opbevaring

Relations kompetence - Klasseledelse i erhvervsuddannelserne. (Jens Ager Hansen)

Det man har relations kompetence betyder i bund grund man har menneskeligheder kompetencer..

Empati-anerkendelse-omsorg-lyttende-autentisk-give håb-faglig/personlig rollemodel osv.

Reformen af erhvervsuddannelserne. (Christian Helms Jørgensen)


Evaluering i klassen til støtte for læring. (Olga Dysthe) socialkonstruktivist

Hun snakker om de forskellige former for evaluering. Summativ og formativ...

Hvor meget kan eleven Behavioristisk tilgang.

 Det hele handler om HVORDAN man ser læring. Som noget individuelt eller noget der sker i fællesskab....

Vi skal praksisrelatere teksterne til i dag.

- Er blevet svært glad for Dysthe. Ser mig selv i hendes teorier.
- Jeg er begyndt at bruge eleverne til at evaluere OG undervise hinanden
- Ved gruppe arbejde skal de vurdere hinandens opgaver og via dialog lave ændringer (Jeg bevæger mig rundt mellem grupperne)
- Når de stærke elever begynder at kede sig, inddrager jeg dem i undervisningen som "undervisere" dette bruger jeg blandt andet som repetition eller som hjælp til de svage OG mig selv. (Ofte har eleverne en anden måde at forklare de samme ting på, som kan hjælpe de svage)
- Denne metode ser jeg også som noget, der er med til at forme eleverne til samfundet og deres interaktion med andre mennesker, SAMTIDIG med de lærer det faglige.
- Jeg mener også denne metode kan være med til at fastholde eleverne i deres uddannelse, da de ALLE kommer til orde (forhåbentligt) sikrer også 

HUSK AT SPØRGE ANNA:

Hvilke spørgsmål kunne være interessante at stille MARTIN vedr. hans manglende ønsker og/eller evne til at lære om bremser.....

Case fra virkeligheden: Jeg havde en elev som ikke kunne se hvorfor han skulle lære om bremsekraft. Det skal vi aldrig bruge sagde han. Det fik mig til samlet i klassen, at strikke et eksempel sammen 

som viste i hvilken situation denne teori kan bruges til at fejlsøge..........

IDE TIL CASE.

Hvordan kan det være jeg ofte oplever elever som vil fortrække mig frem for kollegaer......

Er det på grund af Relations - kompetencer......

Hvordan kan man bedst søge empiri om emnet

28-08-2019 HUSK

4.uv.dag

PRAKSISONLINEKODE: HE3KCE

13 og 16 studiedage er gruppearbejde.............

www.uddannelselaboratorium.dk er rigtig god der er rapport og METODER

Her arbejdes der med aktionsforskning. Det vil sige rigtige forsøg i virkeligheden

Henriette dux differentiering

HUSK! mestring. den episode med frede hvor han fik en bil til at starte........

Mere om case og forslag til struktur
Nedenstående brugs ofte som overskrifter...

Indledning (1/4 side)

Case beskrivelse. (1/2 - 1 side) + 
Hvad oplever du med en eller flere elever og hvad gør de som får dig til at tænke eller gøre såen såen... sammenkæd eleven med andre fag eller situationer (gerne med himm og hippes)

(opsummering af problemstilling 2-3 linjer)
Så hvad dykker man ned i og hvorfor og hvordan

Teori (1-2 sider)
Jeg har valgt Wahlgren. han siger såen og såen. Har valgt ham fordi såen såen.
Kun nævne dem vi bruger


Analyse (7-8 sider) Diskussion..
her kan man evt. bruge egen empiri
her skal teori og empiri spille sammen.
Hvad er det for modstand f.eks som er i spil. hvilke didaktiske greb kan jeg bruge. hvordan kan jeg handle på det som underviser.


Mulige forslag til ændringer af praksis (1-1,5)
hvilke ændringer af praksis ender jeg ud med.
Det er muligt man har flere forslag til løsning, men kun et par stykker er måske mulige i virkeligheden.

Perspektivering (1/2 side) Dette er en mulighed ikke et krav



HUSK. hvordan ændre man problemet set ud fra didaktikken. Det vil sige vi ikke skal analysere eleverne men se på situationen og tænke didaktisk.

ida juul elevtyper. Prøv at finde elev typen og så kom med didaktiske forslag på løsning af udfordringen.

Hvis man finder noget som ikke passer i én teori, kan man eventuelt kombinere det med Wahlgren og hans teorier.....

Værd opmærksom på der gerne skal være 3-4 forskellige cases til vurdering den 24 september...

Undersøg nærmere vedrørende videns center EUD.

21-8-2019
Med Hanne.

NOTE: John Hattie - synlige mål / læring

Tjek op på salamander erklæringen og dens diskurser
Differentiering:

- Hvad er det
- Hvorfor
- Hvordan

vi skal se på hvad det betyder didaktisk at vores elever er så forskellige.

Tag afsæt i Hiim og Hippe

• Hvad forstår du ved undervisningsdifferentiering

• Hvordan differentierer du

• Bud på forståelse og eksempler i plenum

INDSÆT BILLEDER

vi skal indkredse nogle nøgleord der viser differentiering i udleverede tekster...
Vores gruppe kigger på Esnord pædagogisk-didaktisk udgangspunkt.


Klafki snakker om ydre og indre differentiering.
det indre er det fælles mål
Det ydre er når den enkelte elev kan nu videre / højere niveau

Model for diff. undervisning... SE PP
Det kan bruges til at planlægge undervisning efter
eller midtvejs evaluering af forløbet....

1. hvad skal vi lave i dag feed up
feed ward hvilke trædesten har vi til at nå målet.4

Gruppearbejde med Darko og Mads.
Vi skal udfylde diff. skema...
Vi skal vende os til at bruge skemaet som værktøj når vi tænker differentieret undervisning.

studietube!!!!!

I praxis online er der interaktivt indhold P5H. den kan bruges til at lægge quizzer og lignendne ind i eksisterende film.

HUSK KHAN ACADEMY YOUTUBE




Jeg skal fortsætte med min case.

----------------------------
Jeg er lige startet en fysik klasse op i går. Der er VIRKELIG brug for brug af deltagerforudsætninger og differentieret undervisning......

Case 1:

Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto. 

Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")

Deltagerforudsætninger:

Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.

(her ønskede Anna en uddybning. Det er hér casen skal træde frem)

Problemstilling: fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.

Kort ridset op er mit problem altså:

• Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
• Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
• Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
• Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
• Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.

Deltagerforudsætninger.

14-08-2019 med Anna.

Case:
Har overvejet at kigge på elever med anden etnisk baggrund. Indflydelsen deres habitus har på deres uddannelse.

vi arbejder med deltagelse i uddannelsessystemet ud fra et SOCIOLOGISK perspektiv.

Habitus + kapital = Praksis

Ida Juul opdeler erhvervsskole elever i 4 kategorier:

Instrumentelt - Uddannelses - Praktisk - Uafklaret -- ELEVER

Olga Dysthe tilgang er didaktisk. Altså en mulig løsning til at tilgodese de forskellige elever. Hun benytter der flerstemmige klasserum.

Så skal vi praksisrelatere teorierne.

Der blev arbejdet i grupper som skal fremlægge for klassen.

MORE TO COME..................

Selvstudie + læsedag

PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............

Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges

CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...

------------------

3-4 pointer fra dagen:

• Thomas Ziehe arbejder med tre dimensioner, når vi taler deltager forudsætninger. TEMATISERING - FORMALISERING - SUBJEKTIVERING.
   
• Ziehe snakker også om decentrering af eleverne. Vi skal arbejde os væk fra egocentrering.

• Det er vigtigt vi som undervisere, forholder os til den autoritet vi har eller eftersøger. Og hvorvidt den bunder i TRADITION - REGLER - PERSONLIGHED

• Det er vigtigt vi møder eleverne hvor de er. Dog skal vi ikke lade eleverne diktere slagets gang :-)

------------------

Case 1:

Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto. 

Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")

Deltagerforudsætninger:

Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.

Problemstilling:Fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.

Kort ridset op er mit problem altså:

• Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
• Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
• Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
• Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
• Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.

9-8-2019

Vi skal arbejde videre med case1 og Ziehe

sociologisk perspektiv på deltager forudsætninger
Kulturel frisættelse i senmoderniteten

Fremlæggelse af Ziehe´s 3 dimensioner

Tematisering indre verden mod ydre verden

Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "det ved jeg allerede"

Informalisering
Darko-mads-anne

• De formelle mønstre er blevet uformelle
• Skolen skal være en kunstig ramme med plads til forskellighed
• Eleverne vil vide HVAD DE FÅR UD AF DET
• Konstante forhandlinger, autoriteter er ikke noget der er givet

Det er det indre mod den sociale verden som er modsætningen.

der advares mod at lærer bliver ven med elever. Vi er ikke en familie....

Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "du bestemmer ikke over mig"

Subjektivering

Beskrivelse

Selv-reference

Ego centrisme

Whats in it for me

Reaktionsmønster

Arrogance

Selviscenesættelse

Behov for anerkendelse

Konsekvenser for læren

Fastholde egen faglighed

Udvise autoritet

Holde sig til etiske spilleregler

Fokus på decentrering

Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "whats in it for me!"

Individuel eftertanke

PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............

Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges

CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...

Fortsættes næste indlæg................

Introdag 6-8-2019

Deltagerforudsætninger

vi skal arbejde med livsbue

Barndom - Ungdom - voksendom - alderdom

livsaldre i forhold til læring

Vi skal arbejde med en ny case hver gang, som omhandler forskellige temaer.

Illeris prøver at bruge alder som en deltager forudsætning
alder kan defineres på mange måder
1-100år / pubertet-pension osv...

Illeris de 4 livsaldre

Wahlgren har brugt meget tid på voksendommen og voksnes læringsstile

---------
Lektier

Ideer til case efter læsning om klasseledelse og "god anderledeshed" af Thomas Ziehe.

Ziehe snakker om 3. dimension SUBJEKTIVERING. Herunder nævner han blandt andet elevernes mangel på at se sig selv i emnet. I 2. dimension INFORMALISERING kommer han ind på vigtigheden for plausibilitet for eleverne. Målet er vigtigt.

Case:
Det får mig til at tænke på mine auto elever som jeg har i fysik. De ser overhovedet ikke hvad fysik har med biler at gøre. Dér er det vigtigt at jeg som underviser kan "bygge bro" mellem fysikkens verden og auto verdenen. Jeg mener bestemt jeg allerede gør det via emner som kan trækkes direkte over i auto verdenen. Det gør jeg ved at berøre emner som har med biler og deres videre uddannelse at gøre....

6-6-2019 + 7-6-2019

Undervisning.

tråd fra 24 maj

vi pitchede med vilde ideer på kryds og tværs
derefter arbejde vi med hvad vi kunne bruge at input fra de andre i klassen
vi arbejde med processen
---------------

Mål i dag RØD TRÅD
selvstændig og med andre kunne identificere udviklingsbehov
Udvikling og implementering af entreprenøriel undervisning
brainstorm

Vi fik styr på at forløbet skal ses i en sammenhæng for hele uddannelsen og ikke kun hoved eller GF

Vi skal lave:
Unord som en kreativ og innovativ arbejdsplads?

Individuelt:

•Hvad fungerer rigtig godt? Hvorfor?
- Jeg oplever mine kollegaer på GF er rimelig villige til at imødekomme nye tiltag. (de er også rimelige nye i faget) I modsætning til tidligere...

•Hvilke barrierer er der for kreativitet og innovation?
- Vi har på GF2 en MEGET stram tidsplan, som jeg i virkeligheden oplever vi, utilsigtet, selv strammer mere og mere omkring eleverne....
- Ledelsen taler meget om at imødekomme nye tiltag og indgangsvinkler. Bare det ikke koster mere og helst mere.

•Hvad kunne jeg godt tænke mig, at der skete, for at min arbejdsplads gav mere rum for kreativitet og innovation?
- Det kunne hjælpe hvis man lave en gruppe, som arbejdede mod dannelsen af et Praksisfællesskab der havde innovation og kreativitet som fokus område.
- Det vil naturligvis også kræve at ledelsen giver plads og ressourcer til afprøvning af disse nye tiltag.

10 minutter

 

I grupper på tre:

•Hvad skal der til for at Unord er en kreativ og innovativ arbejdsplads? Udvælg tre pointer
- ide skaber og den som udfører og implementer er ikke nødvendigvis den samme. Så ledelsen skal indover til eventuel navngivning / styring

- Ressourcer til dannelse af praksisfællesskaber som kan arbejde fokuseret mod entreprenørskab

- Accept samt interesse fra ledelsen og kollegaer. Så man ikke støder på NEJ hatte ved implementering.

•Drøft: Hvad kan vi gøre selv, og hvad har brug for hjælp til?

10 minutter

ONE DRIVE APP

Marius, mads og jeg skal lave oplæg om FACILITERING

Carl Rogers (Mellemmenneskelige relationer og facilitering af læring
og Rikke Kajhøj Jensen (Procesfacilitering i praksis)



2 tekster

Facilitering er noget du skal lære - sådan gør du!

Artikel af lektor og proceskonsulent Thorsten Høegsberg, VIA University College

Hvad er facilitering?

Facilitering som disciplin handler om at ”gøre noget lettere”; lettere for nogle deltagere. Populært sagt, skal du som facilitator tilvejebringe og sikre den form, den fremdrift og den optimale udnyttelse af gruppedynamikkerne, så du gør det muligt for gruppedeltagere at rette deres fulde opmærksomhed imod ’indholdet’. Og er du en dygtig facilitator, er du i stand til at frigøre den viden og erfaring, de enkelte deltagere sidder inde med, så I samlet opnår den produktive og innovative tænkning og synergi, der skal til for at bringe de rette løsninger og ideer på bordet. Den gode idé ligger ofte i deltagernes ikke-viden! Og det er denne ikke-viden, du som facilitator skal hjælpe med at frigøre.

Du skal sætte scenen

Kunsten at facilitere har mange paralleller til scenekunstens verden. En instruktør sætter i samarbejde med dramatikeren scenen (rammen), hvori skuespillerne skal udfolde manuskriptet og skabe noget nyt og unikt for at komme i mål med udfordringen: At skabe oplevelser for publikum.
Facilitatorens rolle kan på mange måder sammenlignes med instruktørens. Der bliver stillet en opgave, som kræver, at facilitatoren skaber en innovativ proces, understøttet af en række værktøjer, samt en scene (ramme), hvori deltagerne kan levere deres bedste for at bringe viden i spil til løsning af udfordringen/opgaven.
Ligesom i teaterstykket, bliver der, på baggrund af instruktion, værktøjer og en scene, skabt mulighed for, at deltagerne kan fordybe sig i det indholdsmæssige og sammen (og hver for sig) bidrage til at formålet bliver indfriet. I sin enkelthed er du som facilitator en procesleder, der tager ansvar for den proces, som din arbejdsgruppe skal gennemløbe for at nå sit mål.
Som facilitator er det derfor vigtigt, at du er udstyret med viden og en række teknikker og værktøjer, der sætter dig i stand til at forstå og påvirke gruppens dialog og adfærd, så denne hele tiden fokuserer energien på målet. Herigennem hjælper du med at frigøre potentialet hos både individet og i gruppen.

Sådan gør du - brug facilitatorhjulet

Et godt redskab til at understøtte dit arbejde med facilitering er facilitatorhjulet. Her får du en kort introduktion til, hvordan du skal bruge det.
Inden du sætter gruppen i gang og starter din facilitering, er det vigtigt at have det rette udgangspunkt for idégenereringsprocessen: Det præcise og retningsgivende fokusspørgsmål.
Et godt fokusspørgsmål tager udgangspunkt i formålet med processen. Det både afgrænser og åbner op for processen. Det er så konkret, at det er muligt at arbejde med, uden at det fastlåser arbejdet. Fokusspørgsmålet ”guider” sammen med rammerne idégenereringsprocessen.
Når mål, formål og fokusspørgsmål er afklaret og fastlagt, kan du begynde arbejdet med at designe processen. Du gennemtænker scenariemuligheder og forbedrer kontinuerligt undervejs. Det kan være en ret tidskrævende proces. For netop at kunne understøtte deltagerne undervejs, er det vigtigt, at du som facilitator har overvejet så mange eventualiteter som muligt, netop for at kunne imødekomme de udfordringer, der (næsten) altid opstår.
”Facilitatorhjulet” (se figuren) består af tre eger: ”Jeg”, ”Vi” og ”Det”. Din opgave er, at få skabt den optimale balance mellem din egen ageren i rollen som facilitator, håndteringen af gruppens dynamik og valget af værktøjer til at understøtte processen – alt sammen holdt op imod konteksten og det konkrete mål, der styres efter. Herigennem vil du kunne bringe hjulet i spin og skabe effektiv facilitering og procesledelse.

Figur 1. Facilitatorhjulet

”Det” - Procesdesign og rammerne

Når formål og fokusspørgsmål er på plads, skal du designe processen. Procesdesignet tager udgangspunkt i deltagerfeltet: Antal deltagere, baggrund og indbyrdes forhold, samt den lokalitet, der danner den fysiske ramme for processen. Procesdesignet tager desuden udgangspunkt i dine handlekompetencer inden for faciliteringsfeltet, så du som facilitator og hele din proces kan fremstå med troværdighed undervejs.
Valg af metoder og værktøjer er langt hen ad vejen en smagssag. Men som facilitator er det en god ide at have en basis værktøjskasse, som du er fortrolig med, og som kan kombineres på kryds og tværs. Værktøjskassen indeholder arbejdsmetoder til såvel idégenerering, idéudvikling, idévurdering og idéudvælgelse.
Undervejs i processen kan du med fordel veksle mellem analoge og digitale værktøjer. De har hver deres fordele og ulemper, men groft sagt vil digitale værktøjer være en fordel, hvor der er tale om større grupper, samt et krav om meget detaljeret opsamling og fastholdelse af data fra processen. Med digitale værktøjer muliggør du ligeledes facilitering af deltagere placeret på forskellige fysiske lokaliteter.
De fysiske rammer har stor betydning for processen og kan virke både fremmende eller hæmmende. Det er svært at være kreativ i et traditionelt mødelokale, og du bør derfor altid tænke i, hvorledes processen og samspillet mellem deltagerne kan understøttes af scenografien og dertilhørende remedier.

”Jeg” - Facilitatorrollen

For at blive en god facilitator er der nogle grundlæggende principper, du skal agere efter:

1. Forbliv neutral
2. Hold fokus på proces – ikke på indhold
3. Husk at gruppen er eksperten
4. Fasthold en aftagende rolle

At forholde sig til principperne og efterleve dem undervejs i processen er én af de sværeste ting i rollen som facilitator, men du kan lære det, og det er en vigtig del af håndværket.
Generelt er det vigtigt, at du som facilitator forstår din rolle og dit ansvar. Når du er facilitator, er du ikke en del af gruppen og deltager ikke i diskussionen. Du forholder dig til emnet i forhold til at styre mod de overordnede mål, respekterer forskelligheder i gruppen og bidrager til skabelse og udnyttelse af gruppedynamikkerne. Du respekterer ligeledes, at det er gruppens workshop og sikrer, at alle deltagere har muligheden for at bidrage med deres viden og ekspertise.

”Vi” - Samspillet

Når idéer opstår, udspringer de ofte fra én enkelt person, men udviklingen frem mod den færdige idé eller koncept, foregår næsten altid i et samspil mellem personer i en arbejdsgruppe eller i et team.
Hvis der ikke opstår et godt samspil i gruppen, vil din gruppe ikke være i stand til at fungere kreativt. Den vil heller ikke være i stand til at udvikle nye idéer. Som facilitator er det derfor din opgave sammen med opgavestiller at sammensætte en optimal gruppe og at bringe de enkelte deltageres kompetencer i spil.
Afhængig af formålet med mødet eller workshoppen, er der mange bud på, hvordan idealgruppen ser ud i den kreative proces. En gruppe eller delgruppestørrelse på seks til otte personer er dog ofte et godt udgangspunkt. Det er også et godt udgangspunkt, hvis der i gruppen er forskelligheder i både køn og kompetencer, faglige såvel som personlige.
Med alle tre eger bragt i spil er ”facilitatorhjulet” nu bragt i ”spin”, og du vil som facilitator understøtte en veltilrettelagt proces. I mange organisationer og projekter er der megen tid at spare ved at facilitere processer målrettet og systematisk!

vores projekt

Vi skal huske
- ÅBNE-SAMLE-LUKKE
- Hvor bringer vi de 4 dimensioner i spil
- Didatik

-----------

gf 2 gast, 5-10 dage

projektet- vores bobler og eksperimenthjul gennemgås med klassen. hvad er målet og hvad måles de på.

præfase:

dag 1: forandringsbehov afdækkes ved at fagperson udefra fx køkkenchef kommer ind og beskriver et konkret behov, det kunne være et element til en ret. fx grøn garniture til en grillet svinekotelet. han beskriver så præcist så mulig hvad rammerne er.

vi opsamler i plenum hvad vi har hørt og hvad opgaven så er

eleverne får nu tid til at tænke, det kan ske på skolen, gåtur eller andet de ønsker. de skal reflektere over hvad fagpersonen har sagt og hvad man tænker om det (Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).

brainstorm: film vises om brainstorm vises, hver elev kommer med  minimum 3 forslag hver til retter, de sættes på tavlen og organiseres i kategorier. nu er der ro i klassen, hver elev får en seddel hvorpå de skriver den kategori de tænker har størst potentiale i forhold til kundens ønsker og deres navn. Nu sætter vi navnene op til kategorierne og grupperne er dermed dannet. HVIS det er meget ujævnt i antal deler vi grupperne i 2, men de beholder emnet.

vores begrundelse for gruppedannelse: entreprenørskabsforløbet er en anderledes måde at arbejde og tænke på. Derfor vil vores vurdering af fagligt stærke/svage elever ikke nødvendigvis gøre sig gældende i dette projekt. Derfor vælger vi at det er elevernes egen interesse og motivation der er base for gruppedannelse.

dag 2, første halvdel:

brainstorm i grupperne på muligheder med valgte emne, evt. gåtur til Føtex, kig menukort, internet mm

Designfase:

dag 2, anden halvdel

eleverne laver opskrift, plan for køkken, plan for produkt, tegner mm

Aktionsfasen:

dag 3, 1, halvdel:  retten laves i køkkenet

Analyse og evalueringsfase:

dag 3, 2. halvdel : retten præsenteres for klassen og underviser , feedback fra alle

Designfasen: eleverne overvejer hvad der skal ændres, hvad fungerer/ fungerer ikke?

Aktionsfasen:

dag 4, 1, halvdel:  retten laves i køkkenet med rettelser

Analyse og evalueringsfase:

dag 4, 2. halvdel : retten præsenteres for manden der stillede opgaven, feedback.

Dag 5- mulighed for at køre loopet igennem igen og lave det endelige produkt

konceptualisering:

lav 100 smagsprøver og del ud på skolen

----input fra Kim

Hvordan inddeles de store grupper på en fornuftig måde
Hvis dagene er forskudt. start med den røde tråd

--
læring via problemløsning
elever med forskellig faglig niveau
pointere hvad problemet er med eleverne og gruppe arbejde
tydeliggøre hvorfor vi vil holde det hemmeligt det handler om grupper
hvilke rammer sætter vi for feedback
hvad er målene
Hvordan vil i vurdere.
skelne mellem rammer IV har sat og rammer sat af mand og måske også skolen....

04-06-2019

Udført forsøg på hoved forløb 6

+  entreprenøriel kultur på det nye Unord

Vores oprindelige idé gik på klassen skulle arbejde med at lave en manual – men for at sikre eleverne kan se mening med vores tidsmæssigt korte forsøg og for at sikre de er aktivt med i processen fra start til slut, har vi ændret det til (hvad vil i ændre ved jeres uddannelse) I bund og grund er emnet lige meget. For det som VORES gruppe kigger efter, er jo selve gruppe dannelses delen. De ved eleverne bare ikke for dagen slutter.

vores udfordring:

hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.

vis kort video om brainstorm proces

slide om brainstorm(fra Gert og Felicias slide)

giv dem kort case

" den oldschool manual er svært at forstå/bruge til noget, derudover er det ofte et olieplettet papir der ligger i en skuffe et sted som ingen ved hvor er"

What to do??

individuel brainstorm HELT uden begrænsninger

-15 minutter

-ryd bordet

- kun post it og en kuglepen

-lav min 5 post it med en ide på hver- som kan løse problemet i casen, HUSK navn på

alle ideer sættes på tavlen i fælles forum, der laves nogle fælles temaer og disse temaet danner grupperne (3-4 personer i hver gruppe)

Forsøg på klassen.

Hovedforløb 6 – Auto

Vores udfordring:

hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.

plan for dagen:

11:30 opstart

Forklar kort om os selv ENTREPRENØRSKAB

Rammer for dagen er: Der er en ny reform på vej

Hvordan skal uddannelsen se ud i fremtiden – Vi har valgt dem som kontrolgruppe da de er så langt i forløbet.

Vi skal i dag arbejde med brainstorming.

11:45

Video 3 min. + billede af hjernen fra slide

Æbleøvelsen af peter 15 min

12:00

Kom med ideer for dem GRATIS MORGENMAD – NYE TESTERE – TUNEDE BILER – HVORDAN RAMMER VI VIRKELIGHEDEN -

Udlever post-it + kuglepen 5 ideer 10min KORT OG PRÆCIS husk navn

12:20

Samle sedler ind igen som sættes op på tavlen under 5 hovedkategorien

Sammen med klassen

Inddeles i hovedkategorier som sættes ind i mentimeter

12:50

Grupper dannes ud fra hovedkategorier i mentimeter

De vælger ud fra motivation.

Det medfører vi får grupper med samme fokus områder.

13:10

PAUSE

13:25

Hvordan påvirker disse ændringer jeres uddannelse i en positiv retning.

Gruppe arbejde påbegyndes 20 min. (disse grupper vil være homogene)

Ide udvikling (her i gruppe arbejdet kigger Peter og jeg efter hvordan grupperne fungerer)

Efter 20 min. Ryste pose.

13:50

Vi danner nu grupper som IKKE har de samme fokus områder.

20 (min)

Så én bliver siddende i gruppen og de andre finder ny gruppe.

14:20

Nu præsenterer hver gruppe deres idéer for klassen 5 min. På ur…

TAK FOR I DAG !!!!!!!!!!!!

3 gr med 3 elever

2 gr med 4 elever

------------

Hvordan gik eksperimentdagen………..

Bilag 1: Billeder fra dagen

Bilag 2: Hvordan vi dannede grupperne

Bilag 3: Skulle have været videoer (Men har ikke godt sted at uploade til desværre)

Kl 11:30

Vi startede med æblet. 23 forskellige ord / måder at se æblet på kom frem.

11:45

video om hvordan man brainstormer færdig

Sjovt at se hvor stor forskel der er på modtagelsen af opgaven hos eleverne…

De får nu post-it udleveret…

De får forklaret der IKKE er nogen begrænsninger OVERHOVEDET

De har ca. 10 min

12:05 –

indsamling af post-it til tavlen

Sammen med klassen sættes ideer på tavlen under 5 hovedkategorier

De ideer som eleverne ikke finder relevante kaster vi til side.

Under placering af post-it starter der nogle gode dialoger op med gode pointer.

Og pludselig begynder alle i klassen også at være seriøse og aktive…

Interessant

12:35

så er sedler oppe.

Nu skal vi lave 5 gruppe.

Men vi laver 2 emner i hver gruppe. JA det er en dynamisk proces J

12:43

De vælger nu en gruppe af arbejde med. De skriver deres navn på det emne de

finder mest interessant. Her var det oprindeligt planen at bruge Mentimeter. Men der lå desværre nogle begrænsninger i som gjorde vi ikke kunne bruge det L

12:50

pause

Der er rigtig mange som har valgt den samme gruppe

Derfor her jeg rykket lidt rundt på dem.

13:10

De er nu i grupper. (som de selv har valgt ud fra det emne de finder mest interessant) De går ud i grupperne og arbejde 7 brainer videre på 1 af de fem

hovedpunkter. De har fået lov at arbejde uden for klassen.

Hver elev har fået personligt nummer 1 – 16 Det skal bruges efter 20 min.

Til dannelse af NYE grupper…

13:35

nye grupper dannet. (se vedlagte hvordan de nye grupper er dannet)

Alle har fået nyt emne som de nu skal braine på og derefter fremlægge for klassen..

14:00

Grupperne skal fremlægge det de sidst har arbejdet med.

Vi har fået lov at filme noget af det J

Vi havde under fremlæggelserne en rigtig go dialog i klassen, med gode ideer

og synspunkter.

14:50

TAK FOR I DAG!

Refleksioner over eksperimentet:

Da jeg, Casper, ikke kender eleverne ligeså godt som Peter, har jeg svært ved at vurdere

hvem der var/er faglig stærk. Jeg tror vi gjorde én fejl. De fik lov at sætte sig

forskellige steder på skolen og arbejde. Det var derfor svært at komme forbi alle 5

grupper og observere hvordan de arbejde i henholdsvis grupperne der var dannet

ud fra elevens eget fokus område (læses som det de selv fandt mest interessant)

kontra da de arbejdede i grupperne som var dannet tilfældigt. Vi spurgte

afslutningsvis indtil hvordan eleverne selv havde oplevet de to forskellige måde at

danne grupper på. Her var svaret generelt, at det havde været godt at arbejde med

områder man ikke umiddelbart fandt mest spændende, da de gav nogle andre ideer

og syn på tingene.

Jeg vil også sige at det var tydeligt at mærke det var hovedforløb og ikke grundforløb

vi testede på. For deres generelle tilgang til opgaverne, forsøg eller ej, er meget

mere seriøs end det man oplever på grundforløbet J

All in all var det en rigtig god dag med god energi, gode ideer. Fik vi gjort eleverne

Mere entreprenante??? Det tror jeg ikke.

Fik vi voldsom stor indsigt i vores udfordring??? Det tvivler jeg også på.

Men om vi fik sået nogle frø til et eventuelt længere forløb mod at gøre eleverne

mere entreprenante, hvor vi undervisere er mere orienteret mod vigtigheden af

dannelsen af ”den rigtige gruppe” dét er jeg der imod IKKE i tvivl om J

----------

Derudover skal I på bloggen forholde jer til, hvordan man kan understøtte en entreprenøriel kultur på det nye Unord. I må gerne være konkrete i jeres overvejelser, da I kan bruge overvejelserne i jeres eksamensopgave.

vores tanker:

ud fra teksten “Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).”

- naturlige opstået praksisfællesskaber, men der er nød til at være en mulighed for at mødes på tværs af skoler/uddannelser/adresser for at disse overhoved kan opstå, det kunne fx være ved…… se næste punkt

-samarbejde på tværs af fag og adresser. Man kunne i opstarten af fusionen lægger små projekter ud som en arbejdsgruppe på tværs af skolerne arbejde med. Fx fælles medarbejderhåndbog, arrangere julefrokost.

Denne type projekter skal der dedikeres tid til, ligesom PD skal det være skemalagt og være helligt. Det skal som skole værdsættes og kan evt belønnes hvis muligt.

- væk med “nej hat folk”, i fællesskab stoppe kulturen med “det har vi prøvet før” “ det kommer ikke til at ske”

- væk med tilstedeværelsespligten- mulighed for at arbejde/tænke kreativt hvor/hvornår man vil

-synlig ledelse i dagligdagen og en indsigt og interesse for de igangværende projekter. Således at ikke kun undervisning ses som reel arbejdsopgave