Sidste UV.dag med Felicia
11-09-2019
Ideer til empiri.
Elever skal nævne deres stærke sider.... Hvordan kan vi arbejde med dem....
1.oplæg Peter michael og mads
Omhandler køn. og hvordan det påvirker dem i deres uddannelse....
den anden gruppe fremlægger vedr. psykiske problemer.
LÆS TEKSTEN "jeg kommer heller ikke i dag".
Teksten er fra 5.uv.dag Lektier til 6 uv.dag 11-09-2019
Hvis man skal bevæge sig rundt i Praksislæringsmodellen.
Så skal man sige hvor vil jeg hen. Hvordan kommer jeg derhen, hvem gavner jeg med et sådanne tiltag.
Denne dags notater blev sku lidt tynde :-)
Viser opslag med etiketten case1. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten case1. Vis alle opslag
torsdag den 12. september 2019
10-09-2019
Jeg lavede et forsøg hvor eleverne skulle evaluere hinanden med hensyn til deres rapport skrivning.
Det gik lort....
Vi er begyndt at arbejde med rapport skrivning i fysik.
Normalt foregår det såen, at grupperne løbende kommer op til mig og får feed-back og feed-forward. Det fungere umiddelbart fint. Men har gjort en del overvejelse om det nogle gange bliver for lærerstyret og resultatet mest kommer til at ligne det jeg selv ville have lavet....
Jeg prøvede derfor et nyt tiltag den anden dag. Et tiltag som både frigiver tid til jeg kan sætte ind med hjælp de steder som er mest nødvendigt, men også et tiltag som gerne skulle gøre eleverne mere reflekterende over for sin egen rapport.
Eleverne skulle evaluere hinanden. Vi arbejder i 2-mands grupper og jeg satte 3 2-mands grupper sammen i større grupper og bad dem kigge på og evaluere hinandens rapporter.
Ideen var og er go. Opgaven blev taget fint imod. Men der skal ske nogle ændringer næste gang.
1. Alle grupper skal IKKE sidde i samme lokale. Støj niveauet bliver alt for højt.
2. Der skal sættes tid på. Eks. hver gruppe bruger 15min på HVER opgave
3. 2-mands grupperne skal splittes, så begge ikke sidder i samme "stor" gruppe.
Alle tre punkter er frembragt ved fælles evaluering af forsøget MED klassen.
Af samme grund er mine forventninger også noget højere til næste gang vi prøver det :-)
Jeg lavede et forsøg hvor eleverne skulle evaluere hinanden med hensyn til deres rapport skrivning.
Det gik lort....
Vi er begyndt at arbejde med rapport skrivning i fysik.
Normalt foregår det såen, at grupperne løbende kommer op til mig og får feed-back og feed-forward. Det fungere umiddelbart fint. Men har gjort en del overvejelse om det nogle gange bliver for lærerstyret og resultatet mest kommer til at ligne det jeg selv ville have lavet....
Jeg prøvede derfor et nyt tiltag den anden dag. Et tiltag som både frigiver tid til jeg kan sætte ind med hjælp de steder som er mest nødvendigt, men også et tiltag som gerne skulle gøre eleverne mere reflekterende over for sin egen rapport.
Eleverne skulle evaluere hinanden. Vi arbejder i 2-mands grupper og jeg satte 3 2-mands grupper sammen i større grupper og bad dem kigge på og evaluere hinandens rapporter.
Ideen var og er go. Opgaven blev taget fint imod. Men der skal ske nogle ændringer næste gang.
1. Alle grupper skal IKKE sidde i samme lokale. Støj niveauet bliver alt for højt.
2. Der skal sættes tid på. Eks. hver gruppe bruger 15min på HVER opgave
3. 2-mands grupperne skal splittes, så begge ikke sidder i samme "stor" gruppe.
Alle tre punkter er frembragt ved fælles evaluering af forsøget MED klassen.
Af samme grund er mine forventninger også noget højere til næste gang vi prøver det :-)
onsdag den 11. september 2019
eksamen case
HUSK....
Ideer til empiri.
Elever skal nævne deres stærke sider.... Hvordan kan vi arbejde med dem....
Omtalte elevs navn er ændret til Martin
CASE Eksamen Jeg er normalt kontakt / faglærer på GF1 og GF2 auto.
Grundet min egen uddannelse (PD) har jeg frasagt denne funktion, til jeg er færdig med min PD.
Jeg har blandt andet undervist i grundfaget Fysik på GF2 auto i perioden. Det er her, Jeg har gjort mig nogle interessante observationer som har sat tanker i gang hos mig.
Jeg er 2 uger inde i starten af Grundforløb 2 (gf2) Auto. Det er en GF2 klasse som består af elever som ikke nødvendigvis kommer direkte fra folkeskolen og/eller anden uddannelse. Det vil sige klassen består af drenge og piger i alderen 16 - 34 i dette tilfælde. Ydermere er der elever som kommer med A og B niveauer fra gymnasiet og andre som kommer med et "under middel" folkeskole papir.
Jeg har fysik med klassen 1 gang om ugen 4 lektioner af gangen. Det er 2. gang vi ser hinanden, klassen og Jeg. Jeg har grundet min "normale" funktion som faglærer, indsigt i hvad de skal lære rent fagfagligt. Det er også grunden til vi skal arbejde med nogle opgaver som jeg VED er meget praksisnære. Så intet af det fysik vi skal igennem, er irrelevant for deres uddannelse som automekaniker.
Jeg starter dagen ud med en PowerPoint præsentation som beskriver vores mål for de næste par gange. Vi skal arbejde med beregning af bremsekraft i hydrauliske systemer. Samt arbejde med forståelsen af mekanisk kraft som omdannes til hydraulisk kraft. Efter gennemgang af læringsmålene går vi i gang med emnet inklusiv den nødvendige teori. Efter endt gennemgang af teorien kan jeg se og forstå, at ca halvdelen af klassen har fanget "budskabet" den anden halvdel skal nok lige have teorien inkl. eksempler én gang eller to mere. Jeg har forberedt mig på denne situation ved at have nogle ekstra opgaver som ikke er særlig guidede. Det vil sige de kræver indsigt i teorien samt en hvis form for abstrakt tankegang. Forstået såen at de "gode" elever ikke bare kan sætte sig ud og løse opgaverne i løbet af 5 min.
Efter første gennemgang siger jeg, at dem som føler de har styr på materialet og ikke skal have mere teori, kan sætte sig ud og arbejde med de opgaver jeg har liggende.
OBSERVATION af mig (Martin)
OBSERVATION af kontaktlærer
Ideer til empiri.
Elever skal nævne deres stærke sider.... Hvordan kan vi arbejde med dem....
Omtalte elevs navn er ændret til Martin
CASE Eksamen Jeg er normalt kontakt / faglærer på GF1 og GF2 auto.
Grundet min egen uddannelse (PD) har jeg frasagt denne funktion, til jeg er færdig med min PD.
Jeg har blandt andet undervist i grundfaget Fysik på GF2 auto i perioden. Det er her, Jeg har gjort mig nogle interessante observationer som har sat tanker i gang hos mig.
Jeg er 2 uger inde i starten af Grundforløb 2 (gf2) Auto. Det er en GF2 klasse som består af elever som ikke nødvendigvis kommer direkte fra folkeskolen og/eller anden uddannelse. Det vil sige klassen består af drenge og piger i alderen 16 - 34 i dette tilfælde. Ydermere er der elever som kommer med A og B niveauer fra gymnasiet og andre som kommer med et "under middel" folkeskole papir.
Jeg har fysik med klassen 1 gang om ugen 4 lektioner af gangen. Det er 2. gang vi ser hinanden, klassen og Jeg. Jeg har grundet min "normale" funktion som faglærer, indsigt i hvad de skal lære rent fagfagligt. Det er også grunden til vi skal arbejde med nogle opgaver som jeg VED er meget praksisnære. Så intet af det fysik vi skal igennem, er irrelevant for deres uddannelse som automekaniker.
Jeg starter dagen ud med en PowerPoint præsentation som beskriver vores mål for de næste par gange. Vi skal arbejde med beregning af bremsekraft i hydrauliske systemer. Samt arbejde med forståelsen af mekanisk kraft som omdannes til hydraulisk kraft. Efter gennemgang af læringsmålene går vi i gang med emnet inklusiv den nødvendige teori. Efter endt gennemgang af teorien kan jeg se og forstå, at ca halvdelen af klassen har fanget "budskabet" den anden halvdel skal nok lige have teorien inkl. eksempler én gang eller to mere. Jeg har forberedt mig på denne situation ved at have nogle ekstra opgaver som ikke er særlig guidede. Det vil sige de kræver indsigt i teorien samt en hvis form for abstrakt tankegang. Forstået såen at de "gode" elever ikke bare kan sætte sig ud og løse opgaverne i løbet af 5 min.
Efter første gennemgang siger jeg, at dem som føler de har styr på materialet og ikke skal have mere teori, kan sætte sig ud og arbejde med de opgaver jeg har liggende.
OBSERVATION af mig (Martin)
Fredag 6-9-2019
Observation af Martin GF2 auto
Jeg har snakket med Martin. Det viser sig han skruer med sin
far.
Jeg fangede det for han nævnte ”såen plejer jeg at gøre”……
Nu er jeg pludselig ude i at hans mangel på engagement måske
skyldes han ”tror” han kan tingene i forvejen.
Hvor jeg i starten havde en antagelse om hans habitus lå til
grund for eventuelt modstand eller barriere mod læring
Obs. Fortsætter…OBSERVATION af kontaktlærer
Han har scoret 2 i praktisk og 4 i X-prøve, dagligdag, værkstedsopgave
Han har 12 lektioners fravær 5 uger inde i forløbet
Han har utrolig svært teori. Har styr på basis viden, men det halter voldsomt når man går lidt i dybden.
Han har en forudindtaget opgivenhed så snart der er teori på bordet.
Hans X-prøve bærer præg af han godt kan navne på komponenter. Altså hans faglige sprog er rimelig godt. Men igen er alt teori en stor hurdle.
INTERVIEW (Martin)
Jeg er kommet frem til at det kræver lidt mere end observation, hvis jeg skal få noget brugbart ud af Martin. Derfor vil jeg lave et interview med ham, Hvis han vil deltage, I hope :-)
onsdag den 4. september 2019
Tema:
Mellem omsorg og faglighed
vi starter med at gennemgå teksterne til i dag grupper.Vi skulle finde
Hovedpointer
Nøglebegreber
samt eventuelle spørgsmål
Vi har kigget på frafald i erhvervsskolerne. (Christian Helms Jørgensen)
- Politiske krav kontra virkeligheden
- Lærerens oplevelse af læreropgaven
- Faglighed vs. socialt arbejde
- Hvem skal vi tilfredsstille
- Skolen, taxameter (taget fra Bourdieu - Erhvervsskolernes praktiske funktionsmåde.
- Erhvervslivet, høj faglighed
- Samfundet, socialisering - livsduelighed - dannelse
Spørgsmål:
Hva så? reelt dilemma, men umuligt at tilfredsstille andre.
- Uddannelse skal socialisere - kvalificere - selektere - opbevaring
Relations kompetence - Klasseledelse i erhvervsuddannelserne. (Jens Ager Hansen)
Det man har relations kompetence betyder i bund grund man har menneskeligheder kompetencer..
Empati-anerkendelse-omsorg-lyttende-autentisk-give håb-faglig/personlig rollemodel osv.
Reformen af erhvervsuddannelserne. (Christian Helms Jørgensen)
Evaluering i klassen til støtte for læring. (Olga Dysthe) socialkonstruktivist
Hun snakker om de forskellige former for evaluering. Summativ og formativ...
Hvor meget kan eleven Behavioristisk tilgang.
Det hele handler om HVORDAN man ser læring. Som noget individuelt eller noget der sker i fællesskab....
- Er blevet svært glad for Dysthe. Ser mig selv i hendes teorier.
- Jeg er begyndt at bruge eleverne til at evaluere OG undervise hinanden
- Ved gruppe arbejde skal de vurdere hinandens opgaver og via dialog lave ændringer (Jeg bevæger mig rundt mellem grupperne)
- Når de stærke elever begynder at kede sig, inddrager jeg dem i undervisningen som "undervisere" dette bruger jeg blandt andet som repetition eller som hjælp til de svage OG mig selv. (Ofte har eleverne en anden måde at forklare de samme ting på, som kan hjælpe de svage)
- Denne metode ser jeg også som noget, der er med til at forme eleverne til samfundet og deres interaktion med andre mennesker, SAMTIDIG med de lærer det faglige.
- Jeg mener også denne metode kan være med til at fastholde eleverne i deres uddannelse, da de ALLE kommer til orde (forhåbentligt) sikrer også
HUSK AT SPØRGE ANNA:
Hvilke spørgsmål kunne være interessante at stille MARTIN vedr. hans manglende ønsker og/eller evne til at lære om bremser.....
Case fra virkeligheden: Jeg havde en elev som ikke kunne se hvorfor han skulle lære om bremsekraft. Det skal vi aldrig bruge sagde han. Det fik mig til samlet i klassen, at strikke et eksempel sammen
som viste i hvilken situation denne teori kan bruges til at fejlsøge..........
IDE TIL CASE.
Hvordan kan det være jeg ofte oplever elever som vil fortrække mig frem for kollegaer......
Er det på grund af Relations - kompetencer......
Hvordan kan man bedst søge empiri om emnet
torsdag den 29. august 2019
28-08-2019 HUSK
4.uv.dag
PRAKSISONLINEKODE: HE3KCE
13 og 16 studiedage er gruppearbejde.............
www.uddannelselaboratorium.dk er rigtig god der er rapport og METODER
Her arbejdes der med aktionsforskning. Det vil sige rigtige forsøg i virkeligheden
Henriette dux differentiering
HUSK! mestring. den episode med frede hvor han fik en bil til at starte........
Mere om case og forslag til struktur
Nedenstående brugs ofte som overskrifter...
Indledning (1/4 side)
Case beskrivelse. (1/2 - 1 side) +
Hvad oplever du med en eller flere elever og hvad gør de som får dig til at tænke eller gøre såen såen... sammenkæd eleven med andre fag eller situationer (gerne med himm og hippes)
(opsummering af problemstilling 2-3 linjer)
Så hvad dykker man ned i og hvorfor og hvordan
Teori (1-2 sider)
Jeg har valgt Wahlgren. han siger såen og såen. Har valgt ham fordi såen såen.
Kun nævne dem vi bruger
Analyse (7-8 sider) Diskussion..
her kan man evt. bruge egen empiri
her skal teori og empiri spille sammen.
Hvad er det for modstand f.eks som er i spil. hvilke didaktiske greb kan jeg bruge. hvordan kan jeg handle på det som underviser.
Mulige forslag til ændringer af praksis (1-1,5)
hvilke ændringer af praksis ender jeg ud med.
Det er muligt man har flere forslag til løsning, men kun et par stykker er måske mulige i virkeligheden.
Perspektivering (1/2 side) Dette er en mulighed ikke et krav
HUSK. hvordan ændre man problemet set ud fra didaktikken. Det vil sige vi ikke skal analysere eleverne men se på situationen og tænke didaktisk.
ida juul elevtyper. Prøv at finde elev typen og så kom med didaktiske forslag på løsning af udfordringen.
Hvis man finder noget som ikke passer i én teori, kan man eventuelt kombinere det med Wahlgren og hans teorier.....
Værd opmærksom på der gerne skal være 3-4 forskellige cases til vurdering den 24 september...
Undersøg nærmere vedrørende videns center EUD.
4.uv.dag
PRAKSISONLINEKODE: HE3KCE
13 og 16 studiedage er gruppearbejde.............
www.uddannelselaboratorium.dk er rigtig god der er rapport og METODER
Her arbejdes der med aktionsforskning. Det vil sige rigtige forsøg i virkeligheden
Henriette dux differentiering
HUSK! mestring. den episode med frede hvor han fik en bil til at starte........
Mere om case og forslag til struktur
Nedenstående brugs ofte som overskrifter...
Indledning (1/4 side)
Case beskrivelse. (1/2 - 1 side) +
Hvad oplever du med en eller flere elever og hvad gør de som får dig til at tænke eller gøre såen såen... sammenkæd eleven med andre fag eller situationer (gerne med himm og hippes)
(opsummering af problemstilling 2-3 linjer)
Så hvad dykker man ned i og hvorfor og hvordan
Teori (1-2 sider)
Jeg har valgt Wahlgren. han siger såen og såen. Har valgt ham fordi såen såen.
Kun nævne dem vi bruger
Analyse (7-8 sider) Diskussion..
her kan man evt. bruge egen empiri
her skal teori og empiri spille sammen.
Hvad er det for modstand f.eks som er i spil. hvilke didaktiske greb kan jeg bruge. hvordan kan jeg handle på det som underviser.
Mulige forslag til ændringer af praksis (1-1,5)
hvilke ændringer af praksis ender jeg ud med.
Det er muligt man har flere forslag til løsning, men kun et par stykker er måske mulige i virkeligheden.
Perspektivering (1/2 side) Dette er en mulighed ikke et krav
HUSK. hvordan ændre man problemet set ud fra didaktikken. Det vil sige vi ikke skal analysere eleverne men se på situationen og tænke didaktisk.
ida juul elevtyper. Prøv at finde elev typen og så kom med didaktiske forslag på løsning af udfordringen.
Hvis man finder noget som ikke passer i én teori, kan man eventuelt kombinere det med Wahlgren og hans teorier.....
Værd opmærksom på der gerne skal være 3-4 forskellige cases til vurdering den 24 september...
Undersøg nærmere vedrørende videns center EUD.
mandag den 26. august 2019
21-8-2019
Med Hanne.
NOTE: John Hattie - synlige mål / læring
Tjek op på salamander erklæringen og dens diskurser
Differentiering:
- Hvad er det
- Hvorfor
- Hvordan
vi skal se på hvad det betyder didaktisk at vores elever er så forskellige.
vi skal indkredse nogle nøgleord der viser differentiering i udleverede tekster...
Vores gruppe kigger på Esnord pædagogisk-didaktisk udgangspunkt.
Klafki snakker om ydre og indre differentiering.
det indre er det fælles mål
Det ydre er når den enkelte elev kan nu videre / højere niveau
Model for diff. undervisning... SE PP
Det kan bruges til at planlægge undervisning efter
eller midtvejs evaluering af forløbet....
1. hvad skal vi lave i dag feed up
feed ward hvilke trædesten har vi til at nå målet.4
Gruppearbejde med Darko og Mads.
Vi skal udfylde diff. skema...
Vi skal vende os til at bruge skemaet som værktøj når vi tænker differentieret undervisning.
studietube!!!!!
I praxis online er der interaktivt indhold P5H. den kan bruges til at lægge quizzer og lignendne ind i eksisterende film.
HUSK KHAN ACADEMY YOUTUBE
Jeg skal fortsætte med min case.
----------------------------
Jeg er lige startet en fysik klasse op i går. Der er VIRKELIG brug for brug af deltagerforudsætninger og differentieret undervisning......
Case 1:
Med Hanne.
NOTE: John Hattie - synlige mål / læring
Tjek op på salamander erklæringen og dens diskurser
Differentiering:
- Hvad er det
- Hvorfor
- Hvordan
vi skal se på hvad det betyder didaktisk at vores elever er så forskellige.
Tag afsæt i Hiim og Hippe
- Hvad forstår du ved undervisningsdifferentiering
- Hvordan differentierer du
- Bud på forståelse og eksempler i plenum
vi skal indkredse nogle nøgleord der viser differentiering i udleverede tekster...
Vores gruppe kigger på Esnord pædagogisk-didaktisk udgangspunkt.
Klafki snakker om ydre og indre differentiering.
det indre er det fælles mål
Det ydre er når den enkelte elev kan nu videre / højere niveau
Model for diff. undervisning... SE PP
Det kan bruges til at planlægge undervisning efter
eller midtvejs evaluering af forløbet....
1. hvad skal vi lave i dag feed up
feed ward hvilke trædesten har vi til at nå målet.4
Gruppearbejde med Darko og Mads.
Vi skal udfylde diff. skema...
Vi skal vende os til at bruge skemaet som værktøj når vi tænker differentieret undervisning.
studietube!!!!!
I praxis online er der interaktivt indhold P5H. den kan bruges til at lægge quizzer og lignendne ind i eksisterende film.
HUSK KHAN ACADEMY YOUTUBE
Jeg skal fortsætte med min case.
----------------------------
Jeg er lige startet en fysik klasse op i går. Der er VIRKELIG brug for brug af deltagerforudsætninger og differentieret undervisning......
Case 1:
Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto.
Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")
Deltagerforudsætninger:
Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.
(her ønskede Anna en uddybning. Det er hér casen skal træde frem)
Problemstilling: fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.
Kort ridset op er mit problem altså:
- Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
- Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
- Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
- Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
- Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.
onsdag den 14. august 2019
Deltagerforudsætninger.
14-08-2019 med Anna.
Case:
Har overvejet at kigge på elever med anden etnisk baggrund. Indflydelsen deres habitus har på deres uddannelse.
MORE TO COME..................
14-08-2019 med Anna.
Case:
Har overvejet at kigge på elever med anden etnisk baggrund. Indflydelsen deres habitus har på deres uddannelse.
vi arbejder med deltagelse i uddannelsessystemet ud fra et SOCIOLOGISK perspektiv.
Habitus + kapital = Praksis
Ida Juul opdeler erhvervsskole elever i 4 kategorier:
Instrumentelt - Uddannelses - Praktisk - Uafklaret -- ELEVER
Olga Dysthe tilgang er didaktisk. Altså en mulig løsning til at tilgodese de forskellige elever. Hun benytter der flerstemmige klasserum.
Så skal vi praksisrelatere teorierne.
Der blev arbejdet i grupper som skal fremlægge for klassen.
Selvstudie + læsedag
PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............
Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges
CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...
------------------
PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............
Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges
CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...
------------------
3-4 pointer fra dagen:
- Thomas Ziehe arbejder med tre dimensioner, når vi taler deltager forudsætninger. TEMATISERING - FORMALISERING - SUBJEKTIVERING.
- Ziehe snakker også om decentrering af eleverne. Vi skal arbejde os væk fra egocentrering.
- Det er vigtigt vi som undervisere, forholder os til den autoritet vi har eller eftersøger. Og hvorvidt den bunder i TRADITION - REGLER - PERSONLIGHED
- Det er vigtigt vi møder eleverne hvor de er. Dog skal vi ikke lade eleverne diktere slagets gang :-)
------------------
Case 1:
Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto.
Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")
Deltagerforudsætninger:
Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.
Problemstilling:Fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.
Kort ridset op er mit problem altså:
- Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
- Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
- Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
- Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
- Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.
mandag den 12. august 2019
9-8-2019
Vi skal arbejde videre med case1 og Ziehe
sociologisk perspektiv på deltager forudsætninger
Kulturel frisættelse i senmoderniteten
Fremlæggelse af Ziehe´s 3 dimensioner
Tematisering indre verden mod ydre verden
Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "det ved jeg allerede"
Informalisering
Darko-mads-anne
Det er det indre mod den sociale verden som er modsætningen.
der advares mod at lærer bliver ven med elever. Vi er ikke en familie....
Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "du bestemmer ikke over mig"
Vi skal arbejde videre med case1 og Ziehe
sociologisk perspektiv på deltager forudsætninger
Kulturel frisættelse i senmoderniteten
Fremlæggelse af Ziehe´s 3 dimensioner
Tematisering indre verden mod ydre verden
Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "det ved jeg allerede"
Informalisering
Darko-mads-anne
- De formelle mønstre er blevet uformelle
- Skolen skal være en kunstig ramme med plads til forskellighed
- Eleverne vil vide HVAD DE FÅR UD AF DET
- Konstante forhandlinger, autoriteter er ikke noget der er givet
Det er det indre mod den sociale verden som er modsætningen.
der advares mod at lærer bliver ven med elever. Vi er ikke en familie....
Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "du bestemmer ikke over mig"
Subjektivering
Beskrivelse
Selv-reference
Ego centrisme
Whats in it for me
Reaktionsmønster
Arrogance
Selviscenesættelse
Behov for anerkendelse
Fastholde egen faglighed
Udvise autoritet
Holde sig til etiske spilleregler
Fokus på decentrering
Kom og se hvad jeg laver. Elev svarer "whats in it for me!"
Individuel eftertanke
PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............
Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges
CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...
Fortsættes næste indlæg................
Individuel eftertanke
PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............
Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges
CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...
Fortsættes næste indlæg................
onsdag den 7. august 2019
Introdag 6-8-2019
Deltagerforudsætninger
vi skal arbejde med livsbue
Barndom - Ungdom - voksendom - alderdom
livsaldre i forhold til læring
Vi skal arbejde med en ny case hver gang, som omhandler forskellige temaer.
Illeris prøver at bruge alder som en deltager forudsætning
alder kan defineres på mange måder
1-100år / pubertet-pension osv...
Illeris de 4 livsaldre
Wahlgren har brugt meget tid på voksendommen og voksnes læringsstile
---------
Lektier
Ideer til case efter læsning om klasseledelse og "god anderledeshed" af Thomas Ziehe.
Ziehe snakker om 3. dimension SUBJEKTIVERING. Herunder nævner han blandt andet elevernes mangel på at se sig selv i emnet. I 2. dimension INFORMALISERING kommer han ind på vigtigheden for plausibilitet for eleverne. Målet er vigtigt.
Case:
Det får mig til at tænke på mine auto elever som jeg har i fysik. De ser overhovedet ikke hvad fysik har med biler at gøre. Dér er det vigtigt at jeg som underviser kan "bygge bro" mellem fysikkens verden og auto verdenen. Jeg mener bestemt jeg allerede gør det via emner som kan trækkes direkte over i auto verdenen. Det gør jeg ved at berøre emner som har med biler og deres videre uddannelse at gøre....
Deltagerforudsætninger
vi skal arbejde med livsbue
Barndom - Ungdom - voksendom - alderdom
livsaldre i forhold til læring
Vi skal arbejde med en ny case hver gang, som omhandler forskellige temaer.
Illeris prøver at bruge alder som en deltager forudsætning
alder kan defineres på mange måder
1-100år / pubertet-pension osv...
Illeris de 4 livsaldre
Wahlgren har brugt meget tid på voksendommen og voksnes læringsstile
---------
Lektier
Ideer til case efter læsning om klasseledelse og "god anderledeshed" af Thomas Ziehe.
Ziehe snakker om 3. dimension SUBJEKTIVERING. Herunder nævner han blandt andet elevernes mangel på at se sig selv i emnet. I 2. dimension INFORMALISERING kommer han ind på vigtigheden for plausibilitet for eleverne. Målet er vigtigt.
Case:
Det får mig til at tænke på mine auto elever som jeg har i fysik. De ser overhovedet ikke hvad fysik har med biler at gøre. Dér er det vigtigt at jeg som underviser kan "bygge bro" mellem fysikkens verden og auto verdenen. Jeg mener bestemt jeg allerede gør det via emner som kan trækkes direkte over i auto verdenen. Det gør jeg ved at berøre emner som har med biler og deres videre uddannelse at gøre....
Abonner på:
Opslag (Atom)