onsdag den 31. oktober 2018

Onsdag. 31-10-2018

Elev forsøg med Peter.

Peter og Jeg har lavet en hel undervisnings dag som bygger op omkring Dysthe's teorier om det flerstemmige klasserum.

Peter skal i dag kører repetition med AUTO klasse Hoved forløb 5.
Der er 11 elever i klassen.

Allerede ved opstart viser det sig hvor hurtigt tingene kan ændre sig. Den vikar som har kørt klassen i Peters fravær, har ikke nået alle tre teori områder. Derfor ændrer vi lidt på opstart.

Når eleverne skal vælge 3. emner SKAL et af emnerne være diesel. Dét er dét de ikke har nået teori undervisning i. Så det bliver spændende at se hvad de vælger indenfor for dette brede emne 😊

NEDENSTÅENDE ER OPGAVEN FRA PD TIMEN

_________________________________________________________________________

Udvikling af undervisningsforløb


Problemstilling:

Problemstillingen er faktisk i morgen, onsdag d. 31.10.
Hvordan sikrer vi at eleverne, har en aktiv deltagelse i en teoriundervisning, da vi ofte oplever at eleverne falder fra og ikke kan holde fokus på teorien?
Pt. køres undervisningen som monologisk undervisning. 

Hvem planlægger:

Underviseren er Peter og forløbet er 1 dag i teorilokalet/værkstedet.

Hvem?

Hoved forløb 5. Unge mennesker på omkring 22 år. Autouddannelsen

Dagen er opdelt i 8 lektioner

- 1. lektion - Klargøring af værksted. Biler og motorer skal findes frem.
- 2. lektion - Peter forklarer at der er repetition af den lærte teori fra mandag og tirsdag. Er eleverne klar til at komme på værkstedet? Peter hører eleverne, hvad de har lært de sidste 2 dage. Inddrag mentimeter :-)
- 3. og 4. lektion - Eleverne skal beskrive 2 "dårlig" og 1 "gode" emner. Både med billeder, funktion, opbygning og udmåling. De har ca. 2x 45 min til at forberede deres emner. Hvad eleverne ikke ved, er at de skal fremlægge i lektion 5
 5. lektion - Først får de af vide det skal fremlægges .Derefter får de 30. min til finpuds og klar til præsentation.
fremlægge deres præsentationer for resten af klassen. 
Fremlæggelsen foregår i ca. 15 min og derefter er der spørgerunde. Alle grupper tager den "sværeste", derefter 1 ekstra i perferien og 1 "god". 
Det første emne er midterste emne i skyen. Det næste emne, er det næst sværeste emne og det sidste er valgfrit og et de kender rigtig godt. 

Til evaluering har vi udfærdiget et Observations skema til eleverne, for at hjælpe dem lidt på vej med at tage notater og være engagerede i fremlæggelserne.
(se skema i bunden)

Eleverne får udleveret et spørgeskema, de udfylder, når de andre grupper fremlægger.

- 7. lektion slutning og
- 8 lektion start er der evaluering på dagen. 
Håber det gir bare lidt mening...

Hvilke teorier ligger til grund for vores beslutninger?

"Delt kontrol" i Dysthe "Det flerstemmige og dialogiske klasserum"
"Elevdeltagelse" i Dysthe
"Højt forventnings niveau" i Dysthe


Feedback fra resten af PD klassen er rigtig positiv. Kør løs med det!

Blir spændende at ses igen i næste uge 😁

1. lektion   8:00 - 8:45
2. lektion   8:45 - 9:30
Pause
3. lektion   9:45 - 10:30
4. lektion 10:30 - 11:00
Frokost
5. lektion 11:30 - 12:15
6. lektion 12:15 - 13:15
Pause
7. lektion 13:30 - 14:15
8. lektion 14:15 - 15:00



Mine observationer:
Klassen har nu været ude og klargøre værkstedet. Og dagen skal snart præsenteres.

Nå. Til at starte med vil jeg da lige dele min bekymring mht. tiden. Klokken er nu 9:21 det vil sige, at 2. lektion snart er slut og de skal til pause 😟

9:49 så er vi i gang. Jeg har lavet en kort præsentation af mig selv.

Peter spørger hvordan de sidste dage er gået uden ham.

Eleverne synes de 2 foregående dage har været lange og kedelige. Det er for lange teori lektioner. Der mangler pauser med bevægelse. Lærerne er gode nok. Men kan virke kedelige.

De føler ikke de bliver inddraget nok. De synes bare læreren snakker og så drifter de væk.
De efterspørger SELV dialog FEEEEEEDT!!!!!

De mener også at læreren går for meget i detaljer og spilder tiden ved ligegyldige ting.
De virker MEGET åbne for forandring. Så mon ikke det går godt i dag.

9:58 - De skal skrive tre ting, som de finder svære, ned på et stykke papir. De har ca. 10 min.
Efter de har skrevet de svære ting ned på papir, skal det ind i "WORD CLOUD"
VED OPLÆG VÆR MEGET SPECIFIK! De skal skrive 3 ORD ikke tre sætninger
Det er lidt sjovt at se en så simpel opgave alligevel volder dem lidt udfordringer. SÅ IGEN. Værd MEGET specifik med forklaring og derved forståelse.

De efterspørger lidt det samme som vi gør på PD. ET stykke papir / planche lamineret med de froskellige komponenter og udmålings metoder. Det kunne måske være et projekt klassen selv lavede hen over et par lektioner en dag.

10:08 De bruger deres mobiler til at gå ind på MENTI.COM og taster koden. Herefter taster de dé 3 ord ind de har skrevet på papiret.
Peter forklarer hvordan "skyen" skal forstås.
1. De skal ALLE vælge UDMÅLING (det største ord) det er 1 emne.
2. Derudover skal de med deres makker vælge noget med diesel (da ingen af dem har noget teori i diesel)
3. valgfrit emne som de er RIGTIG gode til.


10:14 De er nu i gang med valg af de tre emner.

10:17 Det de skal indtil frokost er: De skal tage de 3. ord og gå i dybden med dem.
Peter går lige rundt mellem dem og retter deres ord lidt til. Det er for at sikre de ikke har 2 ord / begreber som er for tæt på hinanden. EKS.: Fejlsøgning - Udmåling er lidt det samme :-)

10:22 SÅ kom de i gang med at arbejde i grupperne 😊 De har frem til 11:05 hvor alle samles i klassen igen

Lidt sjovt at se hvor hurtigt at tiden skrider hvis man ikke er meget stringent.

11:02 Så det mad tid.

11:41 Så kom de sidste elever ENDELIG dryssende.
Det viser sig man skal huske at slukke for billedet af "skyen" når man ikke bruger den. For de kan ikke lade være med at "fucke" med den 😖


Peter præsenterer dem for de næste 30 min. De skal finpudse OG fremlægge. Han fortæller også HVORFOR de skal fremlægge. mht. kunde kontakt og forståelse af emnerne.

en elev påpeger at: JA MEN så siger vi jo noget forkert. hvad nu hvis det er forkert. Han er allerede gået i "jeg er ikke god nok zonen"

Peter forklarer dem at DER ER plads til fejl og ingen går herfra med forkerte informationer. Han skal naturligvis nok guide dem, hvis der kommer forkert info frem 😌

11:51 Der var lige et par enkelte der skulle startes, men generelt gik de bare i gang. Det tegner godt 😀

12:15 De samles igen og gør klar til fremlæggelse.

12:17 Vi venter på de sidste inden vi kan starte. Peter er gået på GOOGLE og har fundet en gruppe generator. Denne skulle bruges til at finde rækkefølgen på gruppernes fremlæg. Så drøner han rundt med en kop, hvor hver gruppe trækker et nummer.
Meget sjov idé, så slipper man for dén diskussion 😀

12:22 Eval. skema udleveres.

1. fremlæg : Udmåling / tænding : Det var meget i punktform. De virker begge lidt nervøse (forståligt da det er nyt) Efter fremlæg spørger klassen og især Peter ind til materialet --- repetition. De virker ALLE meget fokuseret og lytter til både eleverne og Peter / Den dialog peter har med dem der fremlægger.

Der er en enkelt elev der virker lidt ligeglad (ham med uret)

2. fremlæg Udmåling / lambda : Det gik lidt stærkt. Mange informationer som virkede forvirrende. Alle burde bruge tavlen eller planche til at understøtte.
Igen. De virker alle int. undtagen én. Som selv skal fremlægge nu.

3. fremlæg 12:45 : Udmåling / Hall / dyser
Ham med uret havde ikke meget at sige, og Peter måtte hurtigt begynde at spørge ind.
nr.2 virkelig tyndt materiale. Ja fra dem begge. De virker begge usikre. både med indhold og fremlæggelse. Det går nok hånd i hånd. Alt skal trækkes ud af dem. Det virker lidt på mig som om de to nu ikke er de stærkeste, hvilket også lidt ses ved, at de andre elever ikke rigtig lytter.

4. 12:54 : 3. mand. De virker ikke rigtig nervøse. rimelig selvsikre. Igen Peter pirrer dem. Men jeg tror man skal huske resten af klassen. Nu er der to der leger med mobil. Ham med kasket og med ur.
De er dygtige og inde i stoffet.

5. 13:00 : Ham med hatten virker dygtig. Så han fravær skyldes garanteret hans viden om teorien i forvejen. De andre virkende lyttende til de 2 her. Som du første har de lavet en tegning. Det virker som de virkelig er inde i stoffet, dog lidt overfladisk.

13:12 Alle har fremlagt. Og ingen sover. JUHU.

13:34 vi er tilbage efter pause.
Peter fortæller at nu skal de evaluere med SKYEN igen. og forklarer hvorfor vi har lavet denne dag.

- de vil gerne have mere tid til at forberede fremlæggelse.
- De vil også gerne have de IKKE kan vælge de samme emner.
- Tjeklisten er god men skal have færre punkter.
- en fremhæver man kunne lave fremlæggelse UDEN forberedelse / paratviden.
- De var meget positive.
- Ved spørgerunde kunne de nævne flere ting de havde lært og især fået opfrisket.
- Generelt er feed-back meget positiv. Se skyen


14:05 seancen er slut.

Vores evaluering af dagen:


Målene for dagen var:
- Sikrer at eleverne er aktive og deltagende i teoriundervisningen.
- At de ikke zoner ud og mister fokus.
- At de lærer at udtrykke sig om faglige ting overfor andre / kunder
- At de får repeteret de ting de har svært ved.
- At de er klar til at bruge deres viden i værkstedet.
- At vi arbejde os væk fra undervisning som er monologisk.

Kort sagt har dagen været en KÆMPE succes. Og jeg tror personligt at det vil blive brugt fremover også. Med lidt tilretninger men all in all det samme 😁

RESTEN TILGÅR. For jeg skal holde nogle SPS timer og Peter giver karakterer.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar