onsdag den 14. august 2019

Selvstudie + læsedag

PÅ BLOGGEN SKAL VI SKRIVE TRE POINTER FRA DAGEN IDAG...............

Værd opmærksom på klasseledelse er én didaktisk tilgang... Andre kan bruges

CASE
en case er en beskrivelse af en udfordring
ALTID starte med deltagerforudsætninger...
Note- Dagen i dag har omhandlet konsekvenser ved senmoderniteten...

------------------


3-4 pointer fra dagen:

  • Thomas Ziehe arbejder med tre dimensioner, når vi taler deltager forudsætninger. TEMATISERING - FORMALISERING - SUBJEKTIVERING.
     
  • Ziehe snakker også om decentrering af eleverne. Vi skal arbejde os væk fra egocentrering.

  • Det er vigtigt vi som undervisere, forholder os til den autoritet vi har eller eftersøger. Og hvorvidt den bunder i TRADITION - REGLER - PERSONLIGHED

  • Det er vigtigt vi møder eleverne hvor de er. Dog skal vi ikke lade eleverne diktere slagets gang :-)
------------------
Case 1:

Jeg kører, pga. min PD, Fysik for GF2 elever på auto. 
Der er to typer GF2. Der er dem som kommer direkte fra GF1 / folkeskolen og så er der de GF2 elever som kommer efter min. 6 mdr. væk fra skolesystemet. Det er det sidste segment ,jeg hér vil beskrive. (herefter omtalt som "de voksne")

Deltagerforudsætninger:
Eleverne i den voksne klasse, kommer med vidt forskellig baggrund og spænder over en aldersgruppe fra 18 - ?? Der er elever som kommer fra 6 mdr. I netto og elever som har brugt de sidste 15 år i militæret. Det gør naturligvis, at deltagerforudsætningerne i disse klasse er MEGET forskellige fra elev til elev. Jeg oplever ofte at de unge elever er knap så afklaret med deres valg, som de "voksne" er.

Problemstilling:Fysik på auto bliver næsten altid imødekommet med kommentarer som "troede vi skulle lære om biler" eller "det har vi haft I folkeskolen" Det er derfor ofte en stor udfordring at "sælge" dette fag til eleverne. Ydermere viser det sig også hurtigt, at elevernes faglige niveau spænder over hele spektret. Tit oplever jeg det sværest at "fange" de ældre elever, da de har været væk fra skolesystemet i længere tid og ofte har glemt rigtig meget af "I mine øjne" basal viden.

Kort ridset op er mit problem altså:
  • Hvordan sikrer jeg eleverne tager fysikfaget til sig.
  • Hvordan sikrer jeg min undervisning tilgodeser alles engagement og niveau.
  • Hvordan sikrer jeg en god navigation mellem de 3 dimensioner Ziehe omtaler.
  • Hvordan sikrer jeg decentrering hos mine elever.
  • Og sidst hvordan sikrer jeg min autoritet uden at blive autoritær.



1 kommentar:

  1. Hej Casper

    Interessant problemstilling. Jeg tror, at det vil styrke dit skriv, hvis du finder ét fokus. Både i din beskrivelse af deltagerforudsætninger og problemstilling beskriver du to forskellige elementer: To elevtyper (voksen med erfaring/ung uafklaret), og to forskellige problemstillinger (at "sælge" fysik og at forholde dig til voksne, hvis skoleerfaringer ligger langt tilbage).

    Det er begge interessante veje at gå, men du får ikke helt beskrevet hverken den ene eller den anden elev.

    Spørgsmål, der kunne lede dig på vej til en detaljeret beskrivelse af dine elever kunne være:
    -Hvordan kommer "uafklarethed" til udtryk? Hvordan ser/oplever/hører du det konkret?
    -Hvordan agerer de voksne elever i klasserummet? Hvordan ser/oplever du, at de er mere afklarede? Hvad siger de? Hvad gør de?
    -Hvad betyder det, at det faglige niveau spænder over hele spektret? Beskriv niveauerne..

    Det er den slags spørgsmål, der er gode at stille, når man skal skrive en case, hvor deltagerforudsætninger står helt tydeligt, og hvor det samtidig er tydeligt, hvad din problemstilling som følge af de beskrevede deltagerforudsætninger består af :-)

    Fortsat god arbejdslyst, vi ses den 11. september.

    SvarSlet